Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Reese Marin viser den nye Dehler 42 frem til danske kunder. Foto: Troels Lykke

Danske forhandlere udstiller nu både i Nordtyskland

Reese Marin udstiller fx den nye Dehler 42 i Neustadt på ancora boat show fra fredag, med 140 både i vandet. Vi taler med Reese og udstillingschef Heiko Zimmermann.

Af Troels Lykke |

Reese Marin udstiller for 6. gang i Neüstadt (se kort), når det går løs på fredag 27. maj og frem til søndag, hvor der er gratis indgang.  

- Vi udstiller Marex 373 og 320 aft cabincruiser og for Nelson Marine udstiller vi Adriatic 40 Fly. Ligeledes udstilles for danskerne nyheden Dehler 42, som vi allerede har flere som har tilmeldt sig for at se og gennemgå på udstillingen. Vi håber på godt vejr og glæder os for igen at være med i denne store og velorganiseret flyende bådudstilling, siger Henrik Reese.

X-Yachts, Quorning Boats, Jeanneau, Bavaria, Hanse, Hallberg-Rassy og andre værfter udstiller også på Tysklands største udendørsudstilling.

15.000 besøgende

Der forventes cirka 15.000 besøgende, hvis vejret er godt til ancora boat show. Og man vil kunne se 140 motorbåde og sejlbåde fra 5 til 24 meter, dertil kommer en del stande.

Udstillingschef Heiko Zimmermann, der kommer fra hanseboot-organisationen, der også står bag hanseboot til oktober i Hamborg, forklarer til minbaad.dk om udstillingen.

- Vi får vidunderligt vejr ser du ud til, og meget bedre end det var sidste år. Vejret er naturligvis  vigtig når det er en udendørs udstilling. Vi har før haft storm og regn under udstillingen, og der kom kun 10.000 besøgende. Da regnen kom sidste år gik folk ind i båden og der kom alligevel 15.000 besøgende.

Og sjællænderne har tæt til udstillingen, hvis de tager færgen fra Rødby til Puttgarden. Derfra er der kun 30 kilometer udstillingen. Og kører man fra Jylland er det få timers kørsel fra grænsen.

De fleste der udstiller er forhandlere og det er let  for dem, da bådene ligger i vandet i forvejen. 

- Det er højsæson nu, og det er let for forhandlerne at bruge tre dage på en udstilling. Og for sejlerne er det en god følelse at gå rundt på broerne,  fordi bådene er i vandet og er lette at gå om bord i, siger Heiko Zimmermann til minbaad.dk.

Book en prøvetur

Ved udstillingen er der også et strandområde til SUP og man kan teste både fordi de allerede ligger i vandet.  

- Vi har en stor kampagne i hele Tyskland, der hedder 'Start boating' og her på ancora boat show er det er den første event. Og der kan du kan booke et tidspunkt, hvor du kan booke en båd du kan besøge eller du kan få en prøvetur. Der er ni motorbåde og tre sejlbåde med i kampagnen for prøveture, for os er det vigtigt at få nye både ind i sejlsporten. I dag er den gennemsnitlige alder for en sejler for høj i dag, vi vil gerne have flere unge omkring 30 år ind på markedet, de har pengene til at dyrke sejladsen, siger 54-årige Heiko Zimmermann, der med hanseboot er sponsor af Svenborg-sejladsen Silverrudder, hvor solo-sejleren Zimmermann er med i år for anden gang i sin Beneteau 27.7.

content-loader
content-loader
content-loader