minbaad.dk
torsdag 29. september

Jonas Høgh snuppede en 6. plads i første sejlads, men måtte udgå af anden. Arkivfoto: Dansk Sejlunion

OL-optaktsstævne: Høgh ødelægger bomudhal - læs update

Jonas Høgh måtte trække sig i 2. sejlads efter ødelagt bomudhal. Rindom fører Laser Radial efter to førstepladser.

Kapsejlads | 28-03-2016 19:14 | Af  Sara Sulkjær

Frem til lørdag er sejlere fra alle olympiske klasser samlet i Mallorca, hvor Princesa Sofia Cup afholdes. Et stævne, som af mange sejlere anvendes som optaktsstævne frem mod sommerens OL i Rio. 

Gradvis fremgang i 49er

For de danske sejlere blev førstedagen dog en blandet affære med Anne-Marie Rindoms samlede førsteplads i Laser Radial som bedste placering. 

Også den danske 49erFX besætning med Jena og Katja viste gode takter med to 2. pladser og én førsteplads. Dette sikrer dem en øjeblikkelig 2. plads overalt ved stævnet.

Den danske 49er besætning med Jonas Warrer og hans nye gast, Peter Lübeck, var ligeledes på vandet, hvor de sejlede til en samlet 14. plads. Det er dog værd at bemærke, at besætningen har opnået gradvis bedre placeringer eftersom sejladserne er skredet frem. Således startede teamet med en 10. plads i første sejlads, snuppede en 7. plads i anden og sluttede af med en 6. plads i tredje sejlads. 

8. plads til Nørregaard/Viborg

Finnjolle-sejler Jonas Høgh-Christensen startede ligeledes godt ud på Mallorca, men måtte desværre udgå i anden sejlads. 

- Sluttede 6'er i den første sejlads og lå i en god position i anden sejlads, da mit bomudhal bristede og tvang mig til at udgå af sejladsen, skriver Jonas Høgh på sin Facebookprofil

Han må derfor tage til takke med en 42. plads efter stævnets førstedag.

I Nacra 17 sikrede Allan Nørregaard og Anette Viborg sig en 8. plads efter to 7. pladser og én 6. plads. 

Se resultatlisterne her og billeder fra stævnets førstedag her

Bookmark and Share



Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET