minbaad.dk
fredag 20. januar

Flere sejlere lægger i sommermånederne turen forbi Lemvig Havn. Foto: Rikke Andersen

Sommerhavne: Masser af liv og aktiviteter på havnen i Lemvig

Byen er god til at flytte aktiviteterne ned på havnens område, forklarer Rikke Andersen. Med tre børn nyder familien godt af gågade, skaterpark og en glad havnefoged.

Havne | 29-12-2016 09:18 | Af  Sara Sulkjær

Minbaad.dk undersøger nu sejlernes ynglingshavne på sommertogtet. Denne gang er vi nået til Skive, hvor 42-årige Rikke Andersen, som hver sommer bruger 3-4 uger i familiens Targa 96, fortæller. 

Rikke Andersen, hvilken havn er din absolutte favorit på sommerturen?

- Det er Lemvig Havn. Her er helt vildt hyggeligt, og der er masser af liv på havnen. Samtidig ligger gågaden kun en spytklat herfra, og der er kommet en skaterpark, som teenagerne er flittige brugere af. Derudover er havnefogeden helt fantastisk, altid glad og i godt humør. I sommers var ungerne eksempelvis med ham ude at sætte en bøje ned. 

Hvad gør Lemvig Havn speciel sammenlignet med andre danske havne?

- At den ligger så centralt. Byen er god til at bruge havnens arealer, så der foregår mange spændende ting hernede. De år, hvor vi har lægget vejen forbi, har der blandt andet været beach-håndbold og marked, hvilket bakker op om et rigtig hyggeligt miljø. 

Hvilke seværdigheder skal man besøge, når man ligger i Lemvig Havn?

- Generelt er det ikke seværdigheder, vi bruger mest tid på. I stedet bader vi, fisker og går ture. Der er blandt andet en god gåtur langs vandet og ud til marinaen, som vi ofte går med vores hund. 

- Ved gågaden kan man også gå forbi Columbus Pub and Steak, hvor vi fik mega-lækker burger til gode priser, kun 129 kroner for kæmpeburger med pomfritter. Derudover har vores datter glutenallergi, hvor vi i Lemvig fandt pizzeria, som også laver glutenfri pizzaer. 

Hvis noget skulle forbedres i Lemvig Havn, hvad skulle det så være?

- For få år siden var der toilet midt på havnen, imellem bassinerne. Lige nu er der kun et i hver ende af havnen, så man må gå lidt længere. Ligger du helt uheldigt, er der rimelig langt. Ellers har vi ikke haft problemer, priserne er gode, og det er muligt at få en fin plads. 

Hvordan vil du generelt bekrive de danske havne?

- De er absolut gode, vi har en høj kvalitet i Danmark, synes jeg. Det er yderst sjældent, man tænker, at; ”det er godt nok slidt ned og træls”. Det kan jeg ikke mindes, vi har oplevet. Engang imellem kan badeværelsesfaciliteterne trænge til en opfriskning, men det får de så som regel også. Havnene er godt klar over, at der skal være ordnede forhold, hvis sejlerne skal komme. 

Lemvig Havn:

Havnepladser: 200

Faciliteter: Toilet, bad, brændstof, tæt på indkøb m.v.

Frihavn: Ja

Havnetakster: 110 kr. 

Hjemmeside: www.lemvighavn.dk

Rikke Andersen med kæresten Christian. Foto: Rikke Andersen

Børnene hjalp havnefogeden med at sætte bøje. Foto: Rikke Andersen

En badetur kam Lemvig Havn også byde på. Foto: Rikke Andersen

Få overblikket over sejlernes ynglingshavne på sommerturen herunder. Tryk på ikonerne for info om havnene. Kortet er lavet på baggrund af Minbaad.dk's artikelserie 'Sommerhavne'. 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET