minbaad.dk
onsdag 28. juni

Redningsfolk har flere gange været på Køge Bugt efter de samme mænd. Foto: Arkivfoto

Havets Anders And: Tre mænd reddet for anden gang

Hundige-sejlere er igen indblandet i redningsauktion. De anede ikke, hvor de var, og havde ikke overvejet at kaste anker, siger deres reddere.

Kort Nyt | 29-09-2016 23:10 | Af  Sara Sulkjær

For tre mænd fra Hundige er nødopkald ved at være rutine. På få dage er det lykkedes dem at komme i havsnød flere gange, skriver TV2. 

Senest i går aftes, hvor Ole Wamberg, havnefoged i Hundige, endnu engang blev ringet op. 

- Jeg gik ud for at se, om jeg kunne se dem med min kikkert, men Køge Bugt er jo stor. Jeg spurgte dem, om de havde kastet anker, men det havde de end ikke tænkt på. Og det bliver jo ikke nemmere at finde folk, hvis de driver rundt, fortæller han til TV2 Lorry. 

Viklet ind i fiskegarn

Herefter blev Forsvaret Operationscenter, Østsjællandsk Beredskab samt Midt- og Vestsjællands Politi sat ind i jagten på sejlerne.

Den letdrevne motorbåd, som mændene i aftentimerne sejler ud i, var dog ikke let at spore på bugten:  

- Vi var der i tre timer, for det tog lang tid at finde båden - de anede ikke selv, hvor de var, men sagde, at de kunne se tre skorstene - nemlig Avedøreværket. De lå så på en position 8,1 sømil fra Hundige Havn, fortæller indsatslederen.

Mændene blev først reddet, da en anden båd i området spottede motorbåden. Den var viklet så voldsomt ind i fiskegarn, at den endnu ligger på bugten. 

Kilde: TV2 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET