Gå til hoved-indhold
Flotte naturoplevelser og kapsejlads går hånd i hånd på turen rundt om Hven. Foto: ArkivfotoKapsejlads
Flotte naturoplevelser og kapsejlads går hånd i hånd på turen rundt om Hven. Foto: Arkivfoto

Udfordr dig selv: Sejl Hven Rundt ved nattetid

Tænd lanternerne og kapsejl rundt om Hven 23. september. Sidste år deltog 31 både.

Af Sara Sulkjær |

Har du mod på udfordringer, byder Sejlklubben København på kapsejlads rundt om Hven ved nat. Det sker fredag 23. september, hvor første start skydes afsted kl. 18.30, mens andet løb må vente til kl. 19.00.

Eget løb for tre klassebåde

Alle køl- og flerskrogsbåde med gyldigt DH-målebrev/klassebevis kan deltage i distancesejladsen, som sidste år havde 31 både med i alt 123 besætningsmedlemmer til start. 

Samtidig er der for de specifikke klasser stor chance for at få oprettet eget løb: 

- Tre eller flere både af samme type får eget løb, lover sejlklubben på sin hjemmeside. 

Varm suppe efter sejladsen

Starten går ud for indsejlingen til Fiskerihavnen, men målgang foregår ved indsejlingen til Kalkbrænderihavnen.

- Sejlklubben København byder efter sejladsen deltagerne på varm suppe og øl/vand i klubhuset i Kalkbrænderihavnen, skriver sejlklubben på deres hjemmeside. 

Læs mere om sejladsen og tilmeld dig her

SRC med livemusik i weekenden

Foretrækker du at kapsejle ved højlys dag, inviterer Langelinie Lystbådehavn til Saltholm Rundt for Cruisers på lørdag, 3. september. Her vil være grillbuffet, bar, livemusk og flotte præmier efter sejladsen. Læs mere her
content-loader
content-loader
content-loader