Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
BB 10 meter fra Skive gik på grund før start, men nåede starten, som de vandt. Foto: Troels Lykke

Palby og Bogense Sejlklub er tilfredse - se galleri

- Så mange glade og tilfredse mennesker i Palby Fyn Cup. Faktisk kan vi ikke få armene ned,” siger Christina Rosenkvist fra Palby Marine. Se minbaad.dks galleri og resultater.

Af Troels Lykke |

“Det har været en helt fantastisk kapsejlads. Jeg tror, jeg vil sige, det har været den bedste i mange år,” lyder det fra Poul Erik Nielsen, der er stævneleder ved Danmarks største kapsejlads, Palby Fyn Cup. Se resultater

Kapsejladsen blev afholdt i den forgangne weekend. Og med 302 tilmeldte både, glade sejlere, en fantastisk vejrudsigt fra en oplagt Anders Brandt fra TV 2 Vejret, livestreaming leveret af Streamfactory og kommenteret af  Niels Kinch fra Palby og Troels Lykke fra minbaad.dk, samt trac-trac på bådene, der bare fungerede efter planen, er det svært at få armene ned.

“Vejret er naturligvis en stor del af det her. Det mærkede vi særligt i år, fordi så mange mennesker mødte op - både på land og på vandet. Der har bare været en rigtig god stemning,” siger Poul Erik Nielsen.

Ni år med Palby

Også Palby Fyn Cups hovedsponsor gennem ni år, Palby Marine, er ovenud tilfredse med årets sejlads. 

“Vi har aldrig været så begejstrede som i år. Det hele er bare gået så godt, og det er uden tvivl al arbejdet værd. Så mange glade og tilfredse mennesker. Faktisk kan vi ikke få armene ned,” siger Christina Rosenkvist fra Palby Marine.

I perioder drillede vinden dog sejlerne. Ifølge Poul Erik Nielsen resulterede det i, at en del både lå stille i flere timer ved Bågø på grund af manglende vind.

“110 både valgte at udgå på den baggrund. De mistede ganske enkelt tålmodigheden. Men på trods af det, var de glade og positive, da de mødte op i bureauet med deres numre. De havde haft en god oplevelse alligevel. Så det ændrede ikke på den gode stemning,” siger Poul Erik Nielsen.

Se minbaad.dks galleri fra sejladsen

Nu går stævneledelsen i gang med at evaluere årets kapsejlads. For selv om det hele er gået godt og efter planen, så er der altid noget, der kan gøres bedre næste gang, lyder det fra Poul Erik Nielsen. 

“Noget af det, vi vil kigge på, er blandt andet resultatformidlingen i bureauet. Den vil vi gerne gøre elektronisk, så sejlerne kan gå direkte herhen og se resultaterne med det samme, de kommer i land,” siger Poul Erik Nielsen.

Næste års Palby Fyn Cup finder sted fra 26. til 28. maj.

Resultater fra Palby Fyn Cup 2016:

- Hurtigste flerskrogsbåd blev nr. 292 ‘Dragonfire’ - One-off 28 i tiden 15:16:39.

- Hurtigste kølbåd blev nr. 237 ‘Sportsfreund’ - Soto 40 i tiden 21:28:24.

- Bedst placerede båd overalt på DH-mål blev nr. 232 ‘Challenger’ - Melges 32 fra Thurø med en præmietid på 1:6:35:19.

- Der var tilmeldt 10 doublehanded og 5 gennemførte sejladsen, hvor den bedste blev nr. 153 ‘NYX’ X99 fra Haderslev i tiden 28:49:19.

 - 25 tursejlere deltog i sejladsen og 5 både gennemførte.
content-loader
content-loader
content-loader