minbaad.dk
onsdag 23. august

De danske 49erFX'ere havde en svær tredje dag i Kiel. Foto: Sailing Energy

Dyr dansk EM-dag: Jena og Katja mister førsteplads

Let vind og kraftig strøm drillede de danske sejlere. Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen gled enkelt plads tilbage, mens Ida og Marie rykkede fra 6. til 12. pladsen.

Kapsejlads | 01-08-2017 20:35 | Af  Sara Sulkjær

Efter to nær perfekte dage blev tredje EM-dag lidt mere ”normal” for Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen. 

Med en 9, 7, 5-serie i de tre sejladser tirsdag, gled de to OL-bronzevindere en enkelt plads ned af rangstigen til en samlet andenplads, skriver Dansk Sejlunion i en pressemeddelelse. 

Forkert fokus 

Endnu sværere var dagen for Ida Marie Baad og Marie Thusgaard, som mistede seks placeringer – efter en 15, 18, 6-serie. De indtager nu en samlet 12. plads. 

- Vi havde meget lidt vind og meget strøm nede i vandet. Det har aldrig været vores favoritvejr. Det går langsomt, og man skal sidde stille og krøllet sammen i båden, fortæller Ida Marie Baad om dagens oplevelser.

- Desværre fokuserede vi taktisk på de forkerte ting. Det tog os det meste af dagen at finde frem til, hvor vi skulle lægge fokus. Det er vildt frustrerende at gøre vores bedste uden at lykkes, tilføjer hun.

Onsdag skærpes konkurrencen i FX-klassen, når de 20 bedst placerede både samles i EM’s guldfelt.  

Dansk Nacra avancerer

Bedste danske EM-præstation tirsdag kom i Nacra 17 med foils, hvor Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck med en 3, 6, 2-serie avancerede til en samlet sjetteplads i tabellen.

De er nu lige i hælene på de forreste, der bl.a. tæller Allan Nørregaard og Anette Viborg, der rykkede fra tredje- til fjerdepladsen med en serie på 6, 3, 7. 

Få her overblikket over de danske placeringer til EM: 

49erFX: 

2. Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen

12. Ida Marie Baad og Marie Thusgaard

24. Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby

41. Katrine Bendix og Line Just

42. Johanne Schmidt og Andrea Schmidt

64. Lærke Ilsøe og Pernilla Lindnér

49er: 

19. Mads Emil Lübeck og Nikolaj Hoffmanm Buhl

49. Michael Hansen og Mathias Sletten

50. Klaes Meier-Andersen og Carl Emil Nielsen

60. Joakim Salskov-Iversen og Markus Oliver Nielsen

66. Frederik Rask og Marcus Bay

71. Frederik Jusk og Jakob Precht

Nacra 17 Foil: 

4. Allan Nørregaard og Anette Viborg

6. Lin Cenholt og CP Lübeck

Nacra 17 C-board (den 'gamle' Nacra):

2. Calle Sørensen og Daniel Bjørnholt

7. Anne-Line Thomsen og Jakob Faarvang

16. Jordi Booth og Jesper Vogelius

Følg EM i Nacra-klassen her og 49er- samt 49erFX-klassen her

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET