minbaad.dk
mandag 29. maj

Vi kunne godt betale denne gæld over tid, men det har ikke været muligt, at opnå en aftale med skat som vi kan holde og det kan vi ikke forstå, fortæller Shipshop. Arkivfoto: Troels Lykke

ShipShop.dk lukkes af Skat - 10 fyret

Bådustyrsforretningen ShipShop.dk nåede at blive 18 år før den lukkede, lyder det fra firmaet i Skanderborg. 10 ansatte er fyret.

Kort Nyt | 01-05-2017 15:26 | Af  Troels Lykke

Shipshop.dk forklarer på deres hjemmeside:

Her i ShipShop.dk har vi lige fejret 18 år’s fødselsdag og det er trist, at vi nu skal sige farvel.

Der er desværre lavet fejl her i ShipShop.dk som gør, at vi har en gæld til skat. Vi har selv lavet fejlen og skat er noget vi alle skal betale, så ingen sure miner herfra på dette punkt. 

Gæld kunne være betalt over tid

Vi kunne godt betale denne gæld over tid, men det har ikke været muligt, at opnå en aftale med skat som vi kan holde og det kan vi ikke forstå.

Skat vælger bevidst ikke, at få deres tilgodehavende, men i stedet lukke en effektiv virksomhed med 10 medarbejdere, det har vi ingen forståelse for.

Vi har i forhold til vores kunder forsøgt at lukke ”pænt” og har derfor arbejdet på at få alle reklamationssager, returneringer, restordrer m.v. afsluttet, det mener og håber vi er lykkedes.

Trist at sige farvel

Skulle der imod forventning være enkelte der kommer i klemme beklager vi meget.

Vi har gennem årene betjent sejlere i Danmark, Grønland – norden, ja sågar i Rusland og det er trist at vi skal sige farvel til jer alle. Masser af dejlige oplevelser har vi haft med vores kunder – dem tager vi med os.

ShipShop.dk er nu lukket og åbner ikke igen i vores regi.

Med sejler hilsen

Team ShipShop.dk 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET