minbaad.dk
tirsdag 19. september

Er du til store eller små sejlbåde, så er der råd forude. Her ses både i Svendborg under Classic Week i byen for nylig. Foto: Anders Lund

Sådan finansierer du drømmebåden

Gode råd før Ishøj-messe i dag. For at købe drømmebåden er ikke altid en billig fornøjelse. Der findes dog adskillige måder, hvorpå man kan finansiere båden på. Læs dem her.

Kort Nyt | 01-09-2017 08:35 | Af  Maria Ravn Jürgensen

I Danmark er det utroligt populært at købe både, dette er dog ikke altid en billig fornøjelse. I samarbejde med samlino.dk kigger minbaad.dk på finansiering af både, og hvilke muligheder der er når man vil købe drømmebåden.

Lån i banken

Når man skal låne penge til sin båd, kan man med fordel snakke med banken først. Mange forhandlere tilbyder også finansiering når man køber båden, dette kræver dog i mange tilfælde samarbejde med en bank.

Banken kræver dog at man har en væsentlig udbetaling og desuden kan stille sikkerhed i båden eller anden ejendom - har man denne sikkerhed kan man forhandle en billigere rente, og dermed er lånet billigere.

Nogle banker har specialiseret sig i at yde lån målrettet personer, der ønsker at købe en båd. Nykredit og Middelfart Sparekasse kan nævnes.

Nykredit tilbyder et bådlån, hvor løbetiden er 15 år, man kan låne mellem 200.000 og 10 millioner kroner, og kun skal udbetale 30-35%.

Nykredit har også et 'bådteam' der tilbyder hjælp med vurdering, rådgivning, finansieringsaftaler og meget andet.

Middelfart Sparekasse tilbyder et bådlån, hvor udbetalingen er 30-40%, løbetiden op til 15 år og hvor man kan låne fra 250.000 og opefter. Middelfart sparekasse tilbyder ligeledes rådvigning, vurdering, finansieringsaftaler mm. Dette kan være en fordel, især for førstegangskøberen.

Personligt lån

Hvis hverken banken eller forhandleren kan hjælpe dig med finansiering, kan muligheden være at tage et personligt lån. Mindre banker som udlåner mellem 10.000 og 250.000 kroner uden sikkerhed, kan være gode løsninger til mindre udbetalinger.

Man skal dog være opmærksom på gebyrer, engagement og rente på disse lån. Disse faktorer kan gøre, at der er en høj AOP, og hvis man ikke sammenligner alle udbyderne af lån, kan man ende med at betale unødige penge.

Forøgelse af boliglån

Et alternativ kan være at øge sit boliglån. Det kræver naturligvis at man har et boliglån, og at der er en friværdi i det. Man kan låne op til 80% af sin boligværdi i sit realkreditlån.

Hvis man kun har belånt 60-70% af husets værdi, kan det lade sig gøre at låne mere i huset, og så bruge pengen man får "til overs" til at finansiere sit bådkøb.

Taget i betragtning af det nuværende renteniveau, kan dette være den billigste finansieringsform for de fleste. Det er dog kun tilgængeligt, hvis man har ledig kapacitet i boliglånet, og hvis man ikke ønsker en højere månedlig ydelse end man har i forvejen, er man også nødt til at forlænge terminsperioden, således det tager længere tid at afbetale lånet.

Lån mellem private

En sidste- og for mange relativ uortodoks løsning - er at låne mellem private. Ikke i den forstand at låne penge af en ven, men at få formidlet et lån mellem private gennem en tredjepart.

I Danmark findes der tjeneser, hvor man kan sættes i forbindelse med private personer, som stiller deres penge til rådighed, som man så kan låne.

Det giver sikkerhed gennem NEM-ID verifikation og færdigudarbejdede lånedokumenter, og gør det nemmere at låne, hvis man ikke ønsker at gå gennem banken.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET