minbaad.dk
mandag 23. oktober

Lynets temperatur ligger typisk på mellem 15.000 og 30.000 grader. Foto: YouTube

Gå i kahytten ved tordenvejr

Sensommeren er højsæson for tordenvejr. Bliver du mødt af de skarpe lyn, bør du gemme dig i kahytten og langt væk fra masten, anbefaler Trygfonden.

Kort Nyt | 02-08-2017 13:34 | Af  Sara Sulkjær

Seks roere fra København måtte i weekenden sande, at et tordenvejr ikke sådan er at spøge med.

I farvandet mellem Sydsjælland og Møn blev de seks mænd ramt af uvejret, og søgte straks dække på øen Tærø. Det var dog ikke nok, da samtlige roere blev ramt af lynet på øen.

Her lå de helt stille, indtil de én efter én begyndte at røre på sig, og til sidst selv kunne ro den halve kilometer til Petersværft, Sydsjælland. 

Lyn søger højden 

Det er dog ikke kun roere, der kan komme galt afsted på vandet. Også lystsejlere er en udsat gruppe, når tordenen buldrer afsted i takt med lynenes blinken i horisonten. 

Vigtigst er det her at søge væk fra de højtragende genstande, da lynet oftest slår ned sådanne steder, forklarer Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i Trygfondens Kystlivredning

- Det samme princip gælder, hvis man for eksempel befinder sig på en sejlbåd ude på vandet. Så skal man sætte sig i kahytten så langt væk fra masten som muligt, siger han til TV 2/Fyn.

Kilde: TV 2

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET