minbaad.dk
onsdag 13. december

Når VM næste år løber af stablen, forventes over 1500 sejlere på plads i Aarhus. Til testeventen i næste uge dukker 300 op. Foto: MickAnderson.dk

Verdens bedste sejlere til testevent i Aarhus

350 sejlere fylder Aarhusbugten, når der dystes om medaljer ved Aarhus Sailing Week i OL-klasserne fra 7. til 13. august. Stævnet er en test frem mod VM i 2018.

Kapsejlads | 02-08-2017 09:36 | Af  Sara Sulkjær

Med præcis ét år til VM i sejlsport rammer Aarhus, omdannes Egå Marina 7.-13. august 2017 til en stævneklar havn, hvor ca. 350 sejlere fra 50 nationer vil konkurrerer i samtlige ti olympiske bådklasser.

Samme baner som VM

Organisationen bag VM skal bruge testeventen til at teste sejlsportsdelen på vandet og organiseringen på land.

For mange sejlere vil testeventen ligeledes være første møde med Aarhusbugten og dermed en vigtig forberedelse for dem, der kvalificerer sig til VM næste år.

Der sejles på samme baner som ved VM i 2018, hvoraf én bane ligger ud for Aarhus Ø. Således kan sejladserne opleves på tæt hold både fra byen og fra Egå Marina hver dag i stævneperioden, forklarer arrangørerne i en pressemeddelelse. 

Ny affaldssortering

Affaldssortering til søs er blot ét af de elementer, der skal afprøves unden testeventen. Her er fokus særligt rettet mod et nyt bæredygtigt program. 

I den forbindelse har virksomheden WorldPerfect udviklet et innovativt affaldssorteringssystem til både, hvor prototypen testes under Aarhus Sailing Week. 

En event, der åbnes mandag 7. august kl. 17:00-18:00, hvor rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad sammen med World Sailing vil skyde stævnet i gang på Egå Marina. 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET