minbaad.dk
mandag 23. oktober

Lin Cenholt og CP Lübeck var dagens bedste danskere i Kiel. Foto: Sailing Energy

EM: Nedtur i 49erFX - optur i Nacra

Tre tunge sejladser sender Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen ud af topstriden i 49erFX. Til gengæld rykker Nacra’en med Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck op på en samlet andenplads.

Kapsejlads | 03-08-2017 22:17 | Af  Sara Sulkjær

Torsdag bød på både op- og nedture for de danske sejlere ved Nacra- og 49er-klassernes EM i Kiel. Det skriver Dansk Sejlunion i en pressemeddelelse. 

I 49erFX var Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen førende i den samlede stilling før dagens tre sejladser. 

Det blev der lavet om på allerede i første sejlads, torsdag, hvor de krydsede målstregen på en beskeden 18. plads. Nedturen fortsatte med en 19. plads i anden sejlads, før de med en 10. plads i dagens sidste kom lidt bedre med.

Ærgerlig rutsjetur 

Der var da tilsyneladende heller ikke meget, der gik de to danskeres vej: 

- Vi sejlede tre tunge sejladser, hvor intet gik vores vej. Der var egentlig rigtig god vind, men den var underlig, og vi kunne ikke læse, hvad vi skulle. Vi havde heller ikke god fart, og de ting går jo ofte hånd i hånd, forklarer Katja Salskov-Iversen.

De tre tunge placeringer sender Jena og Katja på en rutsjetur fra første- til niendepladsen i den samlede EM-stilling.

Dermed ligger de én placering foran Ida Marie Baad og Marie Thusgaard på tiendepladsen (3, 10, 7, torsdag).

Dansk optur i Nacra 17

Var der dansk nedtur i 49erFX, gik det stik modsat i Nacra 17 med foils, hvor Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck leverede en absolut toppræstation med en 2, 3, 4-serie i dagens tre sejladser.

Det var feltets klart bedste serie på dagen og sender den danske båd op på en samlet andenplads i EM-stillingen.

I samme klasse ligger OL-besætningen og de regerende VM-sølvvindere Allan Nørregaard og Anette Viborg på en syvendeplads efter torsdag (8, 9, DNF).

Der sejles de afgørende medal races i begge klasser i morgen, fredag. 

Få her overblikket over de danske EM-placeringer: 

49erFX: 

9. Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen

10. Ida Marie Baad og Marie Thusgaard

40. Katrine Bendix og Line Just

42. Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby

43. Johanne Schmidt og Andrea Schmidt

61. Lærke Ilsøe og Pernilla Lindnér

49er: 

14. Mads Emil Lübeck og Nikolaj Hoffmanm Buhl

49. Klaes Meier-Andersen og Carl Emil Nielsen

56. Michael Hansen og Mathias Sletten

61. Frederik Rask og Marcus Bay

62. Joakim Salskov-Iversen og Markus Oliver Nielsen

70. Frederik Jusk og Jakob Precht

Nacra 17 Foil: 

2. Lin Cenholt og CP Lübeck

7. Allan Nørregaard og Anette Viborg

Nacra 17 C-board (den 'gamle' Nacra):

3. Anne-Line Thomsen og Jakob Faarvang

6. Calle Sørensen og Daniel Bjørnholt

14. Jordi Booth og Jesper Vogelius

Følg EM i Nacra-klassen her og 49er- samt 49erFX-klassen her

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET