minbaad.dk
torsdag 27. april

Dokk1 blev også brugt af M32-sejlere som Gram-Hansen og Sehested sidste år. Foto: Dokk1

Aarhus Big Boat Race – nu fra Dokk1 i hjertet af byen

Som noget helt unikt har Egå Sejlklub opnået tilladelse til at benytte Aarhus Havn som udgangspunkt for Aarhus Big Boat Race. 25 både er grænsen.

Kapsejlads | 03-03-2017 09:44 | Af  Troels Lykke

For sjette gang afvikler Egå Sejlklub Aarhus Big Boat Race på den skønne Aarhus Bugt – i år i weekenden den 3. – 4. juni 2017.

Som noget helt unikt har Egå Sejlklub opnået tilladelse til at benytte Aarhus Havn som udgangspunkt for Aarhus Big Boat Race 2017, fortæller Steen Jepsen fra Egå Sejlklub.

Ydermere er det lykkes Egå Sejlklub at få kajplads til de deltagende både ved det nye Dokk1 område.

Tilladelsen indeholder også retten til, efter bestemte regler at besejle Aarhus havn i stævneweekenden. Betingelserne vil komme senere men vil også fremgå af bilag til sejladsbestemmelserne. 

- Egå Sejlklub sætter naturligvis det sportslige i absolut højsæde med en professionel og god afvikling samt mange sejladser. Det er endnu engang lykkes at få den internationale kendte baneleder Martin Frislev, der med stor succes stod for A-banen under ORC VM på Øresund i 2016, til at forestå afviklingerne af sejladserne ved Aarhus Big Boat Race 2017 i nært samarbejde med Egå Sejlklubs hjælpere, forklarer Steen Jepsen.

Der dystes efter de internationale handicap måleregler ORCi. 

Tilmeldingen er nu åben

Tilmelding foregår efter ”første til mølle” princippet, der er 25 pladser. Tilmeldingen er netop åbnet – se mere på  stævnets officielle hjemmeside www.aarhusbigboat.dk

Udover det sportslige aspekt giver den placering af Aarhus Big Boat Race 2017 midt i Aarhus by ved Dokk1 gode muligheder for at få en enestående oplevelse i forbindelse med stævnet.

Dokk1 er placeret helt centralt i Aarhus med få hundrede meter til Aarhus City med dens store udbud af restauranter, caféer og butikker www.dokk1.dk

I forbindelse med stævnet vil der som sædvanlig blive mulighed for socialt samkvem med øvrige sejlere på Dokk1 kajen, samt forfriskninger og pølser.

Pantaenius er med igen

Pantaenius er igen vært ved en moleøl, ligesom de sponserer den professionelle bådfotograf Niels Kjeldsen, der vil fastholde action på vandet  – og frit stille billeder til rådighed for deltagererne.

Aarhus afvikler jo Europæisk Kulturhovedstad 2017 i samme periode, så der vil være mange tiltag i den forbindelse. Såfremt der ønskes nærmere information om projektet Europæisk Kulturhovedstad 2017 kan der henvises til www.aarhus2017.dk

Landmark 43 fra Kerteminde ses her i tidligere Aarhus-sejlads. Foto: Niels Kjeldsen/Pantaenius

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET