minbaad.dk
fredag 28. juli

Genvejen med billig navigation med en app til iPad blev dyr for britisk sejler.

Sejler blandt andet dømt for at navigere efter iPad

26.000 kroner kostede det i bøde at sejle efter en app på sin iPad i England. Det sker efter kollision med et DFDS-skib.

Kort Nyt | 03-03-2017 15:10 | Af  Troels Lykke

Skipperen af en mindre båd fra anden verdenskrig er idømt en bøde i England for brug af sin iPad til at navigere, før en kollision med et DFDS skib.

David Carlin forsøgte at få træskibet Peggotty tværs over Humber-floden i et forsøg på at sælge fartøjet, da internet-signalet forsvandt.

Det skriver Maritime Danmark.

”Købers repræsentant havde en app på sin iPad og de to mænd besluttede at bruge denne som deres primære middel til navigation. Det gav begge mænd falsk tillid til deres evne til at navigere sikkert i tæt tåge. Det er muligt, skipperen følte et vist pres for at gennemføre sejlturen, eller risikerer at miste salg ", skriver UK Maritime Accident Investigation Branch (MAIB)i sin rapport.

En kollision fandt derefter sted mellem båden Peggotty og DFDS’ Petunia Seaways. Carlin, der var lods hos Associated British Ports, blev idømt en bøde på 3.000 £ ved en domstol i Hull for overtrædelse af de maritime love. Den 60-årige danske kaptajn på færgen blev også idømt en bøde 3.000 £.

Carlin, der sejlede med en anden mand på det tidspunkt, er blevet suspenderet fra sit job. Rapporten udpeger også manglende opmærksomhed på Petunia Seaways’ bro som årsag til kollisionen, der skete i maj sidste år i tæt tåge. Peggotty blev svært beskadiget. 

Sådan er kravene

Duelighedsklubbens Benjamin Kristensen forklarer til minbaad.dk om at sejle efter korrekt navigation:

- Kravet er, hvis du færdes i farvande, der besejles af søgående skibe, at du skal have enten trykte søkort, eller et godkendt e-navigationssystem ombord, og at alle kurser er indtegnet i søkortet og kontrollerede, inden sejladsen påbegyndes.

Og vil man endelig navigere efter iPad kan det blive dyrt.

- Et godkendt e-navigationssystem koster så vidt jeg er orienteret flere hundrede tusinde kroner, så uoplyste sejlersjæle fristes til at navigere via internettet, og det er drønfarligt, siger Benjamin Kristensen, der underviser i navigation fra Korsør.

Sejlerskoler er ligeglade

Men flere sejlerskoler ser stort på reglerne.

- Jeg har kendskab til flere sejlerskoler, som underviser eleverne i brug af iPad og mobiltelefon til navigation på havet, og min agenda er ikke at hænge dem ud, blot fortælle offentligheden, at man løber en væsentlig økonomisk og sikkerhedsmæssig risiko, hvis man begiver sig til søs uden solide (læs godkendte, red.) navigationsmidler. 

David Carlin forsøgte at få træskibet Peggotty tværs over Humber-floden i et forsøg på at sælge fartøjet, da internet-signalet forsvandt. Her er den i krise.

Her er et link til en artikel af Bøje Larsen, der har læst den originale ulykkesrapport.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET