minbaad.dk
lørdag 29. april

Bus Two på sin vante plads. Men der er ingen bro at se. Den er under vandet. Læg mærke til den næsten lodrette forfortøjning i styrbords side. Den går ned (ikke hen) til broen. Den i bagbordsside er strakt, så det lodrette i den styrbords skyldes også, at Jens har slækket forfortøjningerne. Fortøjningspælene agter stikker kun lidt op. Foto: Her og i det følgende Jens Bondo Rasmussen, 5.1.17.

Bøje: I havnen efter stormfloden - nye billeder

Bøjes nuværende båd er den 7., han har ejet. Men det er første gang, han har ladet den ligge vinteren over i vandet. Det er på et hængende hår gået godt.

Tur | 05-01-2017 13:00 | Af  Bøje Larsen, pt. Berlin

Jeg kan godt lide min havneplads i Hundige havn, på havneøen Mågen. Meget langt inde, meget fredeligt. En meget lille plads, for lille, men det har fordele, når man bor i båden: Tæt på klubhuset og toiletterne. Der er så snævert mellem pælene, at båden fanges og stoppes, når man sejler ind. Ingen problemer a la jordomsejler in spe Vibeke med at sejle ind. Det er også let at gribe fortøjningerne som singlehandsejler.

Men, men, men. Verden er ikke så let. Oversvømmelserne satte det på prøve. Kun takket være min bro-nabo Jens, der slækkede fortøjningerne, er det vist gået godt. 

Man kan læse om hans betydeligt større problemer under stormen Bodil her. Han bor i båden på helårsbasis, derfor var han i havnen og kunne hjælpe. Nu er han for et par dage flyttet ind i et af klubhusene.

Man kan forstille sig, hvad der var sket med forfortøjningerne, hvis de ikke var blevet slækket. Det er kraftigt tovværk, så de havde sandsynligvis revet klamperne på båden af. Og så kunne båden danse frit mod nabobådene. Eller søge ud i havnen; vinden kom fra nord - det er til højre i indledningsbilledet.

El-standeren ved båden i nattens løb. Som man kan se på indledningsbilledet, er der stadig lys i lampen lige ved siden af, så måske også i standeren her. Fantastisk. Mit stik er det øverste til højre. Nogle gange har man lov at være klog.

Endnu et billede fra højvandet.

Umiddelbart før stormfloden var der ekstremt lavvande.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET