minbaad.dk
fredag 17. november

Søfartsstyrelsen vil ikke godkende de teoretiske internetprøver på nuværende tidspunkt. Foto: Arkivfoto

Søfartsstyrelsen kan ikke godkende duelighedsprøver på nettet

Den teoretiske eksamen til duelighedsprøven, som på Duelighedsklubbens hjemmeside kan tages over nettet, er ikke gyldig, fastslår Søfartsstyrelsen overfor minbaad.dk.

Kort Nyt | 05-07-2017 14:23 | Af  Sara Sulkjær

Duelighedsklubben kunne tidligere annoncere, at det nu er muligt at tage den teoretiske del af duelighedsprøven over nettet. Det er dog ikke rigtigt, understreger Søfartsstyrelsen, der er den øverste myndighed indenfor beviser til søs:  

- Skal selve prøveafholdelsen foregå over nettet, skal der være opstillet kriterier, således at det sikres, at det er de ’rigtige’ mennesker, der tager prøven. Der skal altså være nogle kontrolmekanismer, og der er vi ikke endnu, forklarer Mathias Augustsen fra Søfartsstyrelsen til minbaad.dk

Teknologien skal udvikles

Det er Benjamin Kristensen fra Duelighedsklubben dog ikke enig i. Han mener, at prøven er godkendt af Danmarks Fritidssejler Union (DFU), og at den dermed vil være gyldig trods Søfartsstyrelsens klare holdning:  

- Når man består online-prøven, får man et eksamensbevis fra Duelighedsklubben, som er godkendt af DFU som værende den teoretiske del af Søfartstyrelsens Duelighedsprøve, skriver han i en mail til minbaad.dk. 

Her fastslår Kristensen ligeledes, at en række tiltag er sat i søen for at forebygge muligheden for snyd, der alt andet lige er lettere ved en onlineprøve. 

Endnu mener Søfartsstyrelsen dog ikke, at disse tiltag, som blandt andet omhandler et vittiglighedsvidne samt et software-sikkerhedssystem, er veludviklede nok til aktivt at forhindre snyd, hvorfor en teoretisk eksamen i duelighed over nettet ikke kan godkendes. 

Måske i fremtiden

Styrelsen er dog åbne for, at der i fremtiden kan udvikles teknologi, således at der på et ansvarligt grundlag kan tilbydes eksaminer over internettet: 

- Hvis der viser sig teknologier, som der ikke kan fuskes med, vil vi kigge på det, hvorfor der på sigt kan komme ændringer, som inkluderer nye tekniske løsninger, fortæller Mathias Augustsen. 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET