minbaad.dk
tirsdag 23. maj

Også flere kvinder vil på vandet, fortæller Steen Wintlev. Foto: Middelfart Sejlklub

Sejlerskoler et hit – kan løse generationsproblemet

En bølge af nysgerrige danskere indtager landets sejlerskoler. Det er livsvigtigt og kan være løsningen på dansk sejlsports største problem, mener Steen Wintlev, Dansk Sejlunion.

Sejlklubber | 06-02-2017 13:16 | Af  Sara Sulkjær

Unge familier, kammerater og pensionister. Det er folk i alle aldre, som de sidste år i stigende grad har fundet vej til landets sejlerskoler. 

Generationsskifte er nødvendigt 

Det er, ifølge Steen Wintlev fra Dansk Sejlunion, af livsvigtig betydning for klubberne og sejlsporten som helhed. Skal der fortsat være sejlere på havnen, er det nemlig nødvendigt med et generationsskifte, forklarer han:  

- Hvis intet skete, og ingen gjorde noget, kunne vi se, at i løbet af et vist antal år ville sejlsporten stort set være væk, siger Wintlev til minbaad.dk. 

Det scenarie kan dog foreløbigt glemmes. Med de nye skoleelever sænkes gennemsnitsalderen i klubberne betragteligt, og det efterlyste generationsskifte er derfor, ifølge Steen Wintlev, allerede under opsejling i sejlklubber landet over.

Familien Beha genopliver drømmen

At klubbens sejlerskoler pludselig er blevet et hit ses dog ikke som en tilfældighed hos Dansk Sejlunion: 

- Kurs mod fjerne kyster (tv-dokumentar, red.) kan være én af tingene. Her genoplives en drøm, som Troels Kløvedal plantede i mange mennesker, forklarer Steen Wintlev om de mange elever. 

Derudover spiller Vild med Vand-projektet ligeledes en rolle, da 60.000 interesserede i denne forbindelse lægger vejen forbi de danske havne. Herigennem lærer sejlerne ligeledes at tage imod og byde havnens besøgende velkommne. 

Samtidig vinder friluftslivet generelt indpas blandt flere og flere danskerne, hvilket, ifølge Steen Wintlev, naturligvis spiller ind på sejlerlivet. Dertil har det stort set aldrig været billigere at erhverve en båd for de nytilkomne sejlere. 

Følg med på minbaad.dk i morgen, når klubberne fortæller, hvordan det er lykkes dem at lokke de mange nye elever til sejlerskolerne.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET