Gå til hoved-indhold
Efter en mislykket bugsering endte ”Skibet” på bunden af Spodsbjerg Havn i 2014. Der gik hul på skroget, da ”Skibet” blev slynget af bølgerne mod kajkanten. Foto: Lise SeidelinKort Nyt
Efter en mislykket bugsering endte ”Skibet” på bunden af Spodsbjerg Havn i 2014. Der gik hul på skroget, da ”Skibet” blev slynget af bølgerne mod kajkanten. Foto: Lise Seidelin

Forlist historisk skib på ny jomfrutur

Da det historiske træskib "Skibet" i 2014 endte på bunden af Spodsbjerg Havn, kunne såvel båd som menneskeliv været gået tabt. Efter en renovering for 1,4 mio. kr. er "Skibet" og besætning nu atter på rette kurs.

Af Sara Sulkjær |

Det var et bevægende øjeblik for skipper Peer Bonnemann, da han sammen med sin to mand store besætning sejlede ud af Årøsund Skibsværft ved Haderslev i Sønderjylland. 

- Jeg havde sommerfugle i maven her til morgen, fortalte Bonnemann, der foruden at være skipper på ”Skibet”, som båden hedder, ligeledes er formand for Foreningen til bevarelse af ”Skibet” Anno 1880, som driver ”Skibet”.

- Det er mere end to og et halvt år siden, at ”Skibet” sank. Det har været en lang proces – alt for lang, og humøret har været meget op og ned. Men nu er vi afsted, ”Skibet” sejler rigtig godt, det er dejligt vejr, og det glider bare stille og roligt fremad, siger en begejstret Peer Bonnemann.

Forlis kunne have kostet liv

Tilbage i oktober 2014 forliste det næsten 150-årige historiske og bevaringsværdige skib, ”Skibet” efter at have fået motorproblemer under en fragt af moselvin, som ”Skibet” samlede op i Kiel. Vinen skulle sejles til København, hvor det skulle ankomme på kulturnatten. 

Frem kom vinen også i tide, men det var først efter at være blevet bjerget fra bunden af Spodsbjerg Havn. Den skæbnesvangre aften, da ”Skibet” sank, sidder dog stadig som et tungt minde hos skipperen og besætningen på ”Skibet”.

- Det kunne have kostet menneskeliv. Min kone gled, da vi blev reddet i land, og hvis ikke vores gast, Jacob havde været hurtig og greb hende, så var hun faldet lige ned i malstrømmen mellem kaj og skib og var blevet knust, da det øjeblikket efter blev slået ind mod kajkanten igen, mindes Peer Bonnemann og fortsætter:

- Reaktionen på forliset kom først cirka tre måneder efter. Men da al arbejdet med bjærgningen stod på, var det vigtigt at fokusere på det. Det var vigtigt for mig, at alle om bord fik talt sammen om aftenen, inden vi gik i seng. Jeg er glad for, at jeg har sejlet så mange år og med så mange forskellige skibe. Bagefter er der selvfølgelig altid en masse overvejelser, om jeg kunne have gjort noget anderledes, men når jeg analyserer situationen, står det klart, at det var der ikke. 

- Der er en chance, og det er den, du tager. Det har været vigtigt for mig at få anerkendelse for forløbet, og alt det der skete de timer, og det har jeg fået, især da vi fik aktindsigt i Søværnets rapport, der uddelte ros til skipper og mandskab for at bevare roen og gøre de rigtige ting, siger Peer Bonnemann.

Renoveret for 1,4 mio. kroner

I de to og et halvt år, der er gået siden forliset, har ”Skibet” ligget på Årøsund Skibsværft øst for Haderslev. Her er det blevet restaureret for knap, 1,4 mio. kroner og ført tilbage til, hvordan det så ud i 1910, som er det ældste, man konstruktionsmæssigt har kunnet finde dokumentation for i form af billeder og tegninger. 

Det er Skibsbevaringsfonden, der har været den store bidragsyder til genrejsningen af ”Skibet”. 

- For at kunne kende sin nutid, så skal man kende sin fortid. Et træ kan ikke vokse uden rødder, og historien har heller ikke kunnet udvikle sig uden rødder. Det gør at man kan forstå udviklingen, og det gælder på søen såvel som på land. ”Skibet” er i vores øjne meget interessant, fordi det fortæller kystfragtens historie, siger Tom Rasmussen, sekretariatsleder i Skibsbevaringsfonden, i en pressemeddelelse og forklarer:

- Der er ”Skibet” en god repræsentant, fordi vi ikke har så mange klinkbyggede erhvervsfartøjer tilbage som har sejlet med gods, og ”Skibet” er på den måde enestående. Så det har vi gjort, at hvis ikke vi gik ind og støttede ”Skibet”, så måtte vi se en del af vores kulturarv forsvinde. 

Lille fond med stor opgave

I år har Skibsbevaringsfonden cirka 4 mio. kroner til fordeling blandt ansøgninger til restaureringer af bevaringsværdige skibe, mens fonden i år har vi fået ansøgninger for omkring 11 mio. kroner. Det er dermed kun cirka en tredjedel af ansøgerne, som Skibsbevaringsfonden kan hjælpe. 

Blandt nogle af de ting, som er blevet lavet på ”Skibet” for at føre det tilbage til sit udseende i 1910, er en forkortning af roret, der er kommet kortere rorpind på, kølen er blevet gjort dybere og er blevet ændret.

Derudover er der indkøbt ny motor, en trecylindret Buck fra 1964. Og endelig er masterne blevet flyttet, så ”Skibet” ligger mere stabilt i vandet.

- Oprindeligt havde ”Skibet” et lille halvdæk agter. Det er blevet genskabt, og dem, der har forstand på både, vil kunne se, at det har fået sine klinkenagler tilbage i klædningen, fortæller Tom Rasmussen.

- Det fremstår derfor nu med en meget højere grad af autenticitet end før forliset, og det er vi rigtig glade for. Der er kommet rigtig meget ud af restaureringen. Det har kostet mange penge, men jeg mener at vi alle bør være tilfredse med resultatet, slutter han. 

 

<iframe src="https://www.youtube.com/embed/rT8p7XcJIt0?ecver=2" width="600" height="423" frameborder="0" style="position:absolute;width:100%;height:100%;left:0" allowfullscreen></iframe>

Se video fra jomfruturen herover

”Skibet” gør klar til at lægge fra kaj ved Årøsund Skibsværft ved Haderslev i Sønderjylland. Foto: Alissa Maria Kloppenburg

Skipper Peer Bonnemann afstikker kursen på ”Skibets” jomfrurejse op igennem Lillebælt. Foto: Foreningen til bevaringen af ”Skibet” fra 1880

”Skibet” som det så ud før forliset i 2014. Foto: Anders Pedersen

content-loader
content-loader
content-loader