minbaad.dk
mandag 21. august

Redningsfolk og sejlere måtte kæmpe for at skille rig og båd ad. Foto: Jørn Hartmeyer / Marinehjemmeværnet

Katamaran knækker mast i T-ruten

Norske lystsejlere kom lørdag i problemer på deres 40 fod lange katamaran. Midt i dybvandsruten i Storebælt mistede de masten, og kunne ikke styre båden.

Kort Nyt | 07-08-2017 12:43 | Af  Sara Sulkjær

En knækket mast midt i T-ruten kunne have fået store konsekvenser for to norske sejlere, der efterfølgende drev hjælpeløst rundt i det, der ofte betegnes som de 'store skibes motorvej'.  

- Han lå midt i ruten to sømil nord for Østbroen. Det er ikke godt, for de tunge skibe, der stikker dybt, kan ikke bare lige undvige, forklarer Hjemmeværnets fartøjsfører Jørn Hartmeyer til hjv.dk.

Sejl sad fast

Båden drev heldigvis i den rigtige retning ud af T-ruten ligesom også Hjemmeværnet hurtigt kunne sætte kursen mod de nødstedte sejlere. 

Redningsmændene måtte dog på arbejde, da de nåede katamaranen. Sejlet lå nemlig ikke blot i vandet, men havde også viklet sig omkring søgelænderet, ligesom wirer og andet måtte skæres fri. 

På slæb kom båden dog, der lørdag aften lå sikkert i havn i Lindholm ved Nyborg Fjord.  

Kilde: Hjemmeværnet

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET