minbaad.dk
fredag 24. november

Min iPad med navigations-appen Seapilot, der anvender officielle søkort, der er opdaterede i den forstand, at de løber ud/går i sort efter et år. Kortene er fast downloaded i iPadden og således ikke afhængige af internettet. Programmet viser også AIS-data. Selvom iPad'en har GPS indbygget, så hentes de i mit setup fra AIS-transponderen og benytter ekstern GPS-antenne. Men uanset alt, kan det jo bryde ned. Søkort har også deres problemer: De kan flyve overbord, man holder dem sjældent opdateret, som man skal, og de kræver stadig, at man på en eller anden måde kan fastslå sin position via f.eks. håndholdt GPS, pejlinger, sekstant eller virkelig godt kendskab til eventuelle landkendinger. Det sidste var det, som sejleren i denne historie troede at have - kendte Humber floden som sin egen inderlomme, men så var det tæt tåge og mørk nat .....

Bøje: Unuanceret fremstilling om iPad til navigation

Maritimedenmark.dk er kilden til en tidligere artikel her i minbaad.dk om en engelsk sejler, der skulle være blevet straffet for brug af iPad til navigation. Bøje Larsen har læst den originale rapport.

Tur | 07-03-2017 13:16 | Af  Bøje Larsen

Her er, hvad jeg læser i den oprindelige engelske undersøgelsesrapport (MAIB Report 4/2017) om kollisionen:

Det handler om de to førere af Peggotty, en 16 meter lang træ-motorbåd fra Anden Verdenskrig.

Den første dumhed, som førerne begik, var, at de ville krydse den meget trafikerede Humber flod i mørke og fuldstændig tæt tåge – for at komme til et aftalt møde med båden på den anden side af floden.

Den anden dumhed var, at båden var elendigt udstyret for situationen. Rapporten skriver:

“[Peggotty] was not equipped with a radar reflector, the radar scanner was not rigged, the GPS plotter did not have the correct charts, and although there was a paper chart on board there were no plotting instruments. Furthermore, the navigational lights were faulty …”(rapportens s. 9) 

Altså ingen radar reflektor, radar scanneren/domen var ikke sat op (masten lå ned), den faste GPS plotter havde ikke kort for Humber-området, og der var ikke noget andet plotting instrument, så man kunne have haft gavn af det søkort, man havde ombord.

Selvom det var kl. 3 om morgenen, før solopgang, så var der kun lys i et af tre navigationslys. Hertil kom, at de kun havde en svag, håndholdt VHF radio ombord – de kunne ikke høre trafikkontrollens (VTS) kald. De to faste VHF-radioer virkede ikke, da antennen ikke var oppe. Der var intet kompas ombord! (s. 6)

Deres måde at bruge iPad-appen var den tredje dumhed: 

”[Neither men] had used the system before and no back-up arrangements, such as rigging the mast to use the radar, were considered.” (s. 9).

Her handler det ikke om, at de brugte den, men a) de var amatører i dens brug og b) havde ikke noget back up, da den stoppede, jf. ovenstående om det generelt ringe udstyr.

Det var denne samlede pakke af dumheder, som førte til kollisionen og bøden. Ikke brugen af iPad’en i sig selv. 

Her er et link til rapporten.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET