minbaad.dk
mandag 21. august

Videreuddannelse kan holde de nye sejlere i på vandet, mener Benjamin Kristensen. Foto: Arkivfoto

Sejlerskolen slutter ikke med en duelighedsprøve

Hvordan fastholde eleverne, når de er færdige på landets sejlerskoler? Benjamin Kristensen fra Duelighedsklubben foreslår en 'Tursejlerprøve'.

Sejlklubber | 10-02-2017 15:51 | Af  Sara Sulkjær

Benjamin Kristensen, Duelighedsklubben, skriver til minbaad.dk:

Det er med blandede følelser, at jeg læser artiklerne her på minbaad.dk, hvor Dansk Sejlunion slår fast, at der er en massiv stigning i antallet af nye elever i sejlerskolerne rundt omkring i Danmark.

Fremtiden giver svaret

Og ganske rigtigt var 2016 et år, hvor der blev udstedt rigtig mange og tilsyneladende helt værdiløse fritidssejlerbeviser, antageligt som følge af "discount-effekten" på kursusmarkedet.

Nu håber jeg bare, at den nye hovsa-prøvebekendtgørelse, som Dansk Sejlunion øjensynligt har fået Erhvervsministeren til at udstede, og som ingen tilsyneladende kan finde hoved eller hale i, ikke blokerer administrativt for en problemfri udstedelse af mere solide fritidssejlerbeviser.

Det må fremtiden vise.

Overbygning til duelighedsbeviset

En af de problemer, DS peger på i artiklerne her på minbaad.dk, er, hvis jeg har forstået rigtigt, at det kan være svært at holde på eleverne i sejlerskolen efter en bestået duelighedsprøve.

Dette problem har vi løst i Duelighedsklubben ved at lave en overvejende praktisk, men også teoretisk overbygning til duelighedsbeviset, som vi kalder Dansk Tursejlerprøve. 

Nu kan man få et certifikat på, at man kan sejle sikkert på åbent hav, også når det bliver alvor. Der skal sejles mange træningsture med kammeraterne i skolebåden for at forberede sig til Dansk Tursejlerprøve. 

Tursejlerprøven til fri afbenyttelse

Duelighedsklubben stiller dette komplette prøve- og evalueringssystem til rådighed kvit og frit for alle og enhver, der vil undervise i sejlads i sejlerskolerne eller ved privat "sidemandsoplæring". Se selv her

Livet i sejlerskolerne behøves altså ikke at slutte med en duelighedsprøve. 

Mange glade sejlerhilsner
Benjamin Kristensen, bestyrelsesformand, Duelighedsklubben

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET