minbaad.dk
fredag 24. november

Alt i alt et yderst vellykket arrangement, som Halmstad Segellsällskap kan være stolte af at have beværtet, fortæller Ditte Andreasen. Foto: Thomas Johansson Vinnalt Foto Halmstad

Per Jørgensen vinder svensk mesterskab i Folkebåd

Kolding-sejler Per Jørgensen vandt i svensk båd, med bådejer Claes Hoglert og danske Andreas Granlund. Skarpt forfulgt af Doyle-sejlmager Johnny Jørgensen, mens stævnets svenske mester Magnus Johanson tog 3. pladsen.

Kapsejlads | 10-07-2017 09:29 | Af  Troels Lykke

I år er det folkebådens 75-års fødselsdag, og dette markeredes på andra sitan Sundet ved et fantastisk flot arrangeret Svensk Mesterskab, sejlet i Halmstad, fortæller Ditte Andreasen fra Sundby Sejlforening.

Der var 33 både til start, heraf 6 danske + en dansk/svensk samt to tyske. Sejladserne blev sejlet i primært let luft, med først et tune-up race og siden 7 gode sejladser. 1. dag fik vi 3 gode sejladser i let luft fra vest. 

På 2. dagen kneb det lidt med vinden først på dagen. Baneledelsen fik startet en sejlads i meget beskeden vindstyrke, men da feltet nærmede sig topmærket på første kryds døde vinden helt – der blev i ca. en halv time sejlet udelukkende på banen strøm, og med strømskel og idevand betød det at nogle lykkedes at passere mærket mens andre drev baglæns. 

Skød sejlads af efter 100 minutter

Da der igen kom lidt vind var det fra modsat retning, så de stadigt lænsende både måtte gå på bidevind mens de både som havde rundet mærket til kryds kunne sætte stagen. 

Sejladsen løb til tidsgrænsen på 100 minutter før banelederen afskød – til stor tilfredshed for alle, selv førerbåden med Søren Kæstel ved roret.

Heldigvis friskede vinden lidt op, og det lykkedes at få 2 fine sejladser i hus. 3. dagen bød på mere vind og 3 mand på kanten, til to rigtig gode sejladser.

I land havde Halmstads Segelsällskap strengt sig an for at lave et forrygende jubilæumsarrangement, hvor vi udenlandske gæster følte os meget velkomne.

Der var hver dag morgenmad med madpakkesmøring, og fredag aften en flot galla-fest til fejring af jubilæet med taler og sang – alt sammen inkluderet i registreringsgebyret. 

Per Jørgensen fra Kolding

Vinder af stævnet blev danske Per Jørgensen i svensk båd,  med den svenske bådejer Claes Hoglert og danske Andreas Granlund.

De var skarpt forfulgt af danske Johnny Jørgensen, mens stævnets svenske mester Magnus Johanson var at finde på 3. pladsen. 

Herefter var der igen danskere på de efterfølgende 3 pladseringer, med hhv. Søren Kæstel, Ditte Andreasen og John Wullff på 4., 5. og 6. pladserne.

Den komplette resultatliste : www.hss1910.nu/resultat/sm_folkbat_resultat.html

Johnny Jørgensen og mandskab tog andenplads.  Fotod: Thomas Johansson Vinnalt Foto Halmstad

Ditte Andreasen og mandskab.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET