minbaad.dk
fredag 28. april

Danskerne hastede til Miami og sejler nu de næste par dage i M32.

Vikinger atter med på afbud - nu Miami

Youth Vikings Denmark er til World Matchrace Tour kvalifikations stævner i Miami, for at samle erfaring til America's Cup for unge på Bermuda i næste måned.

Kapsejlads | 11-04-2017 07:26 | Af  Troels Lykke

Fire af de unge sejlere Daniel Bjørnholt, Nicolaj Bjørnholt, Christopher Falholt og Anders Kronborg Kjær fra Youth Vikings Denmark, er taget til Miami med ultrakort varsel for at sejle to kvalifikationsstævner til World Matchrace Tour.

Ligesom da holdet blev inviteret til Oman for at sejle GC32 Championship, landede denne invitation først på vikingernes skrivebord to dage inden sidst mulige afrejse dag.

To dages sejlads er nu blevet brugt på at tage licens til turen og samtidig få helt styr på setup og tilgang til det noget anderledes matchrace.

27 grader i Miami

Med 27 grader, høj sol og 7 m/sek. starter round robin sejladserne kl 10 i dag lokal tid ud for havnene i Coconut Grove.

- Vi ser meget frem til at få afprøvet samarbejdet og den nyerhvervede viden når det går løs i M32 katamaranerne på i de ekstremt korte og intense baner, fortæller Daniel Bjørnholt fra holdet.

Følg med i begivenheden når vikingerne giver jævne opdateringer på både deres instagram og facebook side.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET