minbaad.dk
tirsdag 24. oktober

Hvis politikerne nedlægger den tredje helikopterplads, hvad enten den ligger i Aalborg eller Skrydstrup, mister man muligheden for at have en ekstra helikopter i baghånden. Foto: SOK

Spareforslag vil reducere redningshelikoptere fra tre til to

Forlig i Forsvaret betyder, at der skal slankes for at få råd til blandt andet nye kampfly. - Dårlig idé, der i sidste ende kan koste liv, siger pensioneret helikopterpilot til DR.

Kort Nyt | 11-10-2017 10:57 | Af  Troels Lykke

Ét af mange spareforslag i Regeringen går ud på at reducere antallet af døgnbemandede redningshelikoptere fra tre til to.

Et effektiviseringsforslag, der ifølge en budgetanalyse bestilt af Forsvars- og Finansministeriet før forhandlingerne årligt kan spare over 100 mio. kr. Men også et spareforslag, der ifølge en erfaren pilot forringer redningsberedskabet.

Det skriver dr.dk.

- Det er en dårlig idé, der i sidste ende kan koste liv. De tilbageværende helikoptere skal dække et langt større område. Der bliver simpelthen længere til yderområderne, siger pensioneret helikopterpilot Tommy Hesselbjerg, en af landets mest erfarne piloter med knap 40 års tjeneste i cockpittet.

Tre steder i dag

I dag står der døgnbemandede redningshelikoptere klar tre steder i Danmark: Aalborg, Skrydstrup og Roskilde.

Ifølge effektiviseringsforslaget er gevinsten mellem 58-103 mio. kr. årligt, hvis man lukker helikoptervagterne i Aalborg og Skrydstrup og i stedet opretter en ny i Karup. Helikopterpladsen i Roskilde bevares.

Konsekvenserne er ifølge forslaget blandt andet en forventet stigning i reaktionstiden samt en reduceret ‘overlevelsesgrad’.

- Vi er omgivet af koldt vand hele vinteren. Det er i de fleste tilfælde vandtemperaturen, der dræber. Hvis man ikke har den rette påklædning, går der ikke mange minutter, før man omkommer. Fem minutter kan være forskellen på liv eller død, advarer Tommy Hesselbjerg.

Læs hele artikel på dr.dk

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET