minbaad.dk
onsdag 26. juli

Anna Livbjerg er urørlig i Europajollen. Her ses hun i Blanes i Nordspanien. Foto: alfredfarre.com

BREAKING. Anna Livbjerg vinder 6. VM-guld i træk i Europajolle

28-årige Kaløvig-sejler Anna Livbjerg vinder i dag VM i Europajolle, hvor 54 kvinder kæmpede nord for Barcelona. I næstsidste sejlads holdt hun sig ved nærmeste konkurrent Anna Munch.

Kapsejlads | 12-07-2017 15:59 | Af  Troels Lykke

Der er 30 grader og let vind lige nu ved VM i Europajolle, hvor danskere stiger til tops hos kvinderne.

Vi har netop fanget Poul Erik Livbjerg, far til Anna Livbjerg. Han fulgte sejladsen på tæt hold og tog ind før sidste sejlads, for da havde datteren nemlig vundet sit 6. VM i Europajolle, med blandt andet fem førstepladser.

Det viser resultatlisten

Det sker efter en uge med blandet vind op til 8 m/sek. og ned til 3-4 m/sek. som der var i dag ud for Blanes i Spanien.

I sidste sejlads skulle Anna Livbjerg, der i dag er læge i Aarhus, blot sikre sig en top 10 placering i en af de to sidste sejladser og hun tog en 8. plads, mens nærmeste konkurrent Anna Munch, der også er fra Kaløvig Bådelaug, sluttede på 15. plads. 

Efter Anna Livbjerg var sikret guldet i næstsidste sejlads, tog hun sidste sejlads med og tog 3. plads, mens Anna Munch tog en 20. plads, men det var nok til at sidstnævnte tog VM-sølv.

Zig-zag på læns

Anna Livbjerg er blandt de letteste i feltet, men også blandt de hurtigste også i hård luft.

- Hun har god fart især på læns, hvor hun sejler zig-zag, for at finde bølger at surfe på, det er en tydelig stil hun har, man ser det på lang afstand, siger Poul Erik Livbjerg til minbaad.dk, mens han er ved at tage sin RIB op af vandet.

Bedste mand fra Danmark på 4. plads

Hos mændene var bedste danske sejler Emil Munch på en fjerdeplads, mens Kristian Præst tog en sjetteplads i et felt på 76 både. Begge sejlere er fra Kaløvig Bådelaug.

Klubben, nord for Aarhus, sidder med andre ord ret tungt på Europajollen i Danmark.

Anna Livbjerg er ud af en sejlerfamilie, der er vant til at vinde. Hendes lillebror Mathias er verdensmester i Europajollen og hendes storsøster Signe Livbjerg vandt OL-bronze i Europajollen i 2008 i Athen. Foto: Alfred Farre

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET