minbaad.dk
tirsdag 24. oktober

Kvindesejladsen vinder frem. Her er det danske matchrace-kvinder, der forleden sejlede Champions League på Sardinien. Foto: Sailing Champions League

Kvindesejlads rykker: 41 teams tilmeldt cup i Tyskland

Overraskende mange kvinder vil kapsejle i vores naboland. Ny sejlads havde regnet med 21 besætninger på startlinjen, men ender med det dobbelte.

Kort Nyt | 12-10-2017 09:49 | Af  Sara Sulkjær

Tiden er kommet til at rette et øget fokus mod kvindesejladsen. I hvert fald i Tyskland, hvor den helt nye Helga Cup, der sejles i 2018, har fået kvinderne til tilmeldingstasterne. 

Blot 21 teams var der oprindeligt plads til i sejladsen. Med den store interesse har arrangørerne fra Norddeutsche Regatta Verein dog åbnet for yderligere tilmeldinger, således at flere kvinder kan kapsejle helt uden indblanding fra mandlige sejlere. 

Fællesskab og kapsejlads 

Netop sammenholdet mellem de kvindelige sejlere er i fokus, når sejladsen løber af stablen 1. til 3. juni 2018: 

- Helga Cup giver kvindelige sejlere fra forskellige sejlsportsdiscipliner mulighed for at mødes, lære hinanden at kende, pleje og udbygge netværk, lære af hinanden og samtidig kæmpe mod hinanden på vandet i en kapsejlads af høj karat, forklarer Nadine Stegenwalner, den tyske sejlunion og med til at arrangere sejladsen, til tyske Yacht. 

Tyskland har da også flere etablerede kvindehold, der særligt gør sig i de større kølbådsklasser. Denne gang skal kvinderne dog kapsejle i J/70 og Seascape 24, når starten går i Hamborg. 

Danske kvinder bedst i Norden

Også i Danmark gør kvindeteams sig i øjeblikket gældende på kapsejladsbanerne. Senest var det en kvindelig matchrace-besætning, der repræsenterede KDY ved klubbernes Champions League.

Her blev det til en flot 10. plads, hvormed teamet ikke blot var det bedste danske hold, men også det bedste team i hele Norden blandt både mænd og kvinder. 

Kilde: yacht.de

http://www.yacht.de/regatta/news/grosses-melde-echo-auf-den-neuen-helga-cup/a114194.html

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET