minbaad.dk
fredag 18. august

Marie på ti år hjælper til med at slibe dækket. Foto: Malene Wilken

Malene: Solrige søndage er som skabt til børnearbejde

Alle mand hives ud af sengen, når familien Wilkens Vindö 40 skal forårsklargøres. Her er gode muligheder for en sludder, og man kan samtidig nyde at være stille sammen.

Kort Nyt | 14-04-2017 08:45 | Af  Malene Wilken

Hjemme hos mig er børnearbejde en naturlig del af opvæksten. Lige siden vi for nogle år siden sejlede på langfart, har børnene taget deres tørn og været med til at holde båden flydende. 

Da de var mindre, hjalp de med at hejse sejlene og åbne sluseporte på turen gennem Europa. Nu hvor de er ti og tolv, får de nogle lidt mere krævende udfordringer. For der er ingen vej udenom. Når båden skal i vandet, er alle mand på dæk.

Først ville jeg ikke afsted

Det er søndag morgen, klokken er ikke så mange, men uret ringer ubønhørligt. Hvis der skal være tid til at få ordnet de ting på båden, som vi har planlagt, er det nu, vi skal op. Jeg bander over beslutningen og står op. 

En time efter sker det. Presenningen taget af båden, og vi smiler ved tanken om, at NU går sæsonen for alvor i gang. Der er stadig nogle uger til, at båden skal i vandet, men i dag er dagen, hvor båden bliver pakket ud af sit vinterhi, og der bliver åbnet op for mange timers hyggeligt samvær på båden.

Ingen af os har husket at tage mad med, så fra starten ved vi, at det bliver en relativt kort dag. Vi har alle sammen glemt at få drikkevarer med, men den sag kan heldigvis fikses i klubhuset, hvor vi så samtidig kan få en sludder med nogle af de andre sejlere, der har fået samme idé.

Tankerne får ro

Sebastian på tolv har heldigvis husket sin højttaler, der kan sættes til mobilen. Så i løbet af kort tid bliver der slebet, nikket og vugget i takt til musikken. Arbejdet glider lidt lettere, og i mit stille sind undrer jeg mig over, hvorfor vi aldrig har fået den idé før.

Forårsklargøringen rummer gode muligheder for at få en sludder om de ting, man ikke altid finder tid til at tale om i hverdagen. Det er også her, at man kan nyde at være stille sammen.

Og så er det et oplagt sted at få gennemtænkt verdenssituationen, dilemmaer fra jobbet eller bare lade tankerne drage på langfart. Mens hånden monotont arbejder sig gennem den opgave, der skal løses, får tankerne ro til at gøre deres. 

På et tidspunkt siger min mand: ”Når jeg arbejder på noget i stævnen, tænker jeg altid på dengang, vi reparerede ankerrullen i Gibraltar.” Sådan har vi det alle sammen. Rundt omkring på båden emmer det af minder fra de sejlture, vi har været på sammen.

Der er klistermærker, en magnet fra Trælleborg, den lille bold børnene legede med, da de var små, og som nu må lade livet, fordi den er blevet flad.

Træt og tung i hovedet

Klargøringen af båden har mange traditioner hjemme hos mig. Nogle af dem kender vi, andre bliver vi først opmærksomme på, når vi står midt i et deja-vu. Jeg har f.eks. en tendens til at være træt og lidt tung i hovedet, når bådarbejdet kalder. 

Det er faktisk ikke så få gange, jeg har siddet med et stykke værktøj i hånden og overvejet muligheden for at holde lidt igen aftenen før, jeg skal på havnen.

Vi har for nogle år siden accepteret, at der kan være forskel på, hvor meget der trænger til at blive lavet på båden, og hvor meget vi når at få lavet på båden, inden det magiske tidspunkt, hvor kølen rammer vandoverfladen.

Et flaskehalsproblem 

Desværre er det sjældent at tid og økonomi følges ad hjemme hos os. Derfor er der altid en del projekter, man kan pusle med i løbet af sæsonen. Og det sker også, at der er projekter, der bliver udskudt flere år, før de bliver prioriteret.

Der er altid noget at tage fat på. Heldigvis har projekterne indtil nu været af en karakter, der gør, at de sagtens kan udskydes.

På et tidspunkt løber vi ind i et flaskehalsproblem. Dækket skal have olie, inden vi er færdige for i dag. Der er kun tre pensler ombord, og vi er fire personer. Sebastian er hurtig til at trække sig. Før vi ved af det, forsvinder han ud mod molen. Vi lader være med at spørge, hvad han skal. 

For selvom det snart er længe siden, vi var teenagere, ved vi godt, at der kan være meget at se til. Piger, der skal kigges efter, tanker, der skal tænkes igennem eller måske bare en lydbog, der skal nydes til verdens bedste udsigt. Til lyden af måger og duften af vandet nyder han den luksus, det er at have lidt tid for sig selv på havnen.

Til sidst vil jeg ikke hjem

På et tidspunkt bryder solen frem. Nu er det ikke længere så koldt at arbejde på båden. Hovedet har det bedre, og jeg er næsten ked af at skulle videre. Men der er ingen vej udenom. Jeg har lavet en aftale på land, så vi forlader skuden og kører hjem for at vaske støvet af os. 

Men vi glæder os alle sammen til, at vi skal ned på hende igen. For der ER altså mange gode timer på båden. Både når den er på land, og når den er i vandet.

God vind
Malene

Malene Wilken er sejler, forfatter til bøgerne 'Skibet er ladet med eventyr' og 'Sluserne åbner for nye eventyr' samt foredragsholder.

Sæsonen starter, når presenningen kommer af båden første gang. Foto: Malene Wilken

Arbejdet glider lettere, når musikken spiller. Foto: Malene Wilken

Solen gør sit for at bryde gennem skyerne. Foto: Malene Wilken

Udsigten fra dækket, da solen bryder frem. Foto: Malene Wilken

Båden er også smuk på land. Foto: Malene Wilken

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET