minbaad.dk
torsdag 30. marts

I 2016 satte TrygFonden 62 stiger op som en stor-stil-test af stigen i 4 udvalgte havne: Aarhus, Randers, Sydhavnen i København og Taarbæk Havn. Her foto fra Taarbæk. PR-foto Trygfonden

TrygFonden donerer lysende redningsstiger til 'sort-plet-havne'

TrygFonden er klar med en selvlysende redningsstige, som fonden fra 2018 ventes at donere 100-150 eksemplarer af om året til havne landet over, fortæller Marina News.

Havne | 15-02-2017 14:25 | Af  Troels Lykke

TrygFonden ventes at donere 100-150 eksemplarer af om året til havne landet over, fortæller havne-avisen Marina News i deres seneste nummer.

Stigerne vil blive sat op på steder, som statistisk viser sig at være 'sort-plet-havne', hvor risikoen for at falde i vandet er ekstra stor.

I slutningen af 2016 satte TrygFonden 62 stiger op som en stor-stil-test af stigen i 4 udvalgte havne: Aarhus, Randers, Sydhavnen i København og Taarbæk Havn.

To forskellige redningsstiger

Med TrygFondens stige er der i Danmark udviklet 2 forskellige lysende redningsstiger, som forsøger at begrænse antallet af tragiske drukneulykker i danske havne, der desværre sker med jævne mellemrum.

Det nordjyske firma SeaSafe sendte i 2016 en anden lysende stige på markedet. TrygFondens stige vil ikke blive sat til salg.

Derimod er Fondens intention med stigen, at sætte spot på sikkerhedsproblemet i havnene.

Håbet er at starte en proces ligesom som med hjertestartere, hvor TrygFonden satte fokus på, hvordan hjertestartere kan hjælpe ofre med hjertestop. Efterfølgende har private og offentlige myndigheder opsat et meget stort antal hjertestartere for egne midler.

 Der er i Danmark over 300 lystbådehavne, og dertil kommer et stort antal erhvervshavne med store kaj-arealer. Så der er meget langt stykke arbejde forude, før alle havne er forsynet med moderne redningsstiger.

Højvands-mur og enorme udfordringer i Svanemøllehavne

I det nye nummer af Marina News kan man bl.a. også læse historier om, hvordan Lemvig Havn er blevet sikret med en højvands-mur, som kan lukkes, når stormflod truer.

Der er også en beretning fra landets største lystbådehavn, Svanemøllehavnen, som måske skal flyttes væk, mens der bygges en tunnel gennem havn.

Marina News udsendes på print i 3.000 eksemplarer til alle landets havne, og kan læses online her

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET