minbaad.dk
onsdag 20. september

Team Kerteminde Sejlsportsliga vandt sidste år Renell Cup med fem førstepladser. Foto: Folke Galsgaard

Sejl J/80-stævne med vennerne i næste weekend

Arrangørerne stiller seks J/80’ere til rådighed, når Renell Cup sejles i Helsingør 20. og 21. maj. Otte besætninger kan endnu nå at sikre sig en plads.

Kapsejlads | 15-05-2017 11:48 | Af  Sara Sulkjær

Sidste år sejlede 18 teams det succesrige J/80-stævne Renell Cup i Nivå, hvor flere besætninger sågar stod på venteliste. I år kan du dog endnu nå at sikre dig en plads til kapsejladsen, som sejles i næste weekend, 20. og 21. maj. 

Intensive sejladser

Stævnet, som i øjeblikket har ti tilmeldte besætninger, er denne gang med Helsingør Sejlklub i værtsrollen. Formatet er dog det samme med mange korte, intensive kapsejladser på baner tæt på land, som ligeledes kendes fra Sejlsportsligaen

På vandet vil seks hold kapsejle ad gangen, hvor nye besætninger sejles ud til J/80’erne i RIB-både efter endt sejlads. 

- Vi synes, det er fantastisk at kunne skabe denne mulighed i en bådklasse, som er livlig, og hvor konkurrencen er intensiv. Samtidig er det en god mulighed for hold, der deltager i ligasejladserne til at få trænet og testet sine færdigheder, fortæller Claus Rindom, formand for J/80 klubben i Danmark.

Vil udnytte bådene optimalt 

Foruden Helsingør Sejlklub står også Nivå Bådelaug, Taarbæk Sejlklub og KDY i Rungsted bag stævnet. Klubberne stiller selv J/80’ere til rådighed for deltagerne i håbet om at udnytte bådene mere optimalt samt lokke flere unge sejlere på vandet. 

- Sejladsen afholdes lokalt, hvilket er en vigtig faktor i forhold til at få så mange interesserede som muligt til at deltage i den tilbagevendende begivenhed, forklarer Helsingør Sejlklub om sejladsen. 

Stævnet er dog åbent for alle, der er medlem af en sejlklub under Dansk Sejlunion, og som kan stille med en besætning på fire. 

For yderligere information og tilmelding, kontakt formand for Helsingør Sejlklub Mikael Lohmann på telefon 4072 6380 eller på mail mikaellohmann(at)outlook.dk.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET