minbaad.dk
fredag 17. november

Jesper Nielsen ses her til højre under Kielerugen, som han vandt i år.

Jesper Nielsen vinder Contender-DM som første jyde

Stævnet var også pre-worlds, optakt til næste uges VM i Sønderborg. Der var 60 både til start med deltagere fra hele verden. Jesper Nielsen fra Aabenraa blev 3er i stævnet, men dansk mester.

Kapsejlads | 16-07-2017 11:27 | Af  Troels Lykke

Onsdag til fredag i denne uge blev det danske klassemesterskab i Contender sejlet i Sønderborg, og Jesper Nielsen fra Aabenraa vandt ganske suverænt.

Det fortæller Jon Møgelhøj fra Contender-klassen.

Stævnet var også pre-worlds, altså optakt til næste uges VM, så der var 60 både til start med deltagere fra hele verden.

Selve stævnet blev vundet af australske Jason Beebe, som dermed nok også må tage favoritrollen frem mod VM. Jesper blev nr. 3 i stævnet, og kan som bedste dansker nu kalde sig dansk mester (som den første jyde nogensinde). 

Titlen som danmarksmester var ikke i fare på noget tidspunkt. Faktisk skal vi hele 30 pladser ned for at finde næstbedste dansker (Frank Hinsch fra Hellerup Sejlklub). 

Stævnet blev sejlet uden den 15.-dobbelte danmarksmester Søren Dulong Andreasen, der er ude hele sæsonen med en rygskade. 

Al slags vejr

Sejladserne blev afviklet i næsten alle konditioner. Onsdag blev der sejlet to sejladser i mellemluft fra nord, efter halvanden times udsættelse på land, hvor vi stod og ventede i ingen vind og silende regn.

Torsdag var der 12 m/s fra vest og tre sejladser blev sejlet.

Fredag startede også uden luft, men her blev vi dog sendt på vandet og brugte de to første timer på at udsætte og lave startforsøg, som endte i generel tilbagekaldelse. Herefter kom der 6 m/s fra syd og gode bølger - perfekte contenderforhold - og i dem fik vi to sejladser.

Danske resultater ved DM og pre-worlds i Sønderborg

1. Jesper Nielsen (Dyvig/Aabenraa)

2. Frank Hinsch (Hellerup)

3. Jacob Kiilerich Hansen (Aarhus)

4. Claus Litzinger (Kaløvig)

5. Lars Bo Rasmussen (Roskilde)

6. Jeppe Sørner (Rødvig-Stevns)

7. Jon Møgelhøj (Skovshoved)

8. Ole Lahn Stangenberg Tip (Roskilde)

9. Solvej Trautner (Aarhus)

10. Carl Johan Jensen (Aarhus)

11. Torben Bjørnholt (Aarhus)

12. Torben Sparre Petersen (Hellerup)

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET