minbaad.dk
tirsdag 21. november

Per Weiskvist og kommunen er i enig om, at hans titel skal være leder af Nyborg Marina og ikke havnefoged. Foto: Troels Lykke

Weiskvist går fra Elvstrøm Sails til Nyborg Marina

Kapsejler og tidligere salgsdirektør hos Elvstrøm Sails, Per Weiskvist, skal nu lede Nyborg Marina, der skal moderniseres for 90 mio. kroner.

Havne | 17-10-2017 00:01 | Af  Troels Lykke

Per Weiskvist har mest gjort sig som chef i bilbranchen, men senest blev det som salgsdirektør i Elvstrøm Sails i Aabenraa, hvor han stoppede for nogle måneder siden.

Og i Nyborg Kommune er man glad.

- Jeg tror, vi har gjort et scoop, siger Jens Kimer-Jørgensen, der de senere måneder har gået rundt i marinaen i orange regnfrakke som ledeler af Nyborg Marina, men som har titel af driftchef på Teknik- og Miljøafdelingen på rådhuset.

Nyborg Kommune modtog 71 ansøgninger til jobbet som leder af marinaen, og deraf rigtig mange kvalificerede, oplyser Jens Kimer-Jørgensen til fyens.dk

- Vi tror også, han er den rigtigt til den store opgave med at udvikle marianen og binde havneområdet sammen med slotsprojektet, siger Jens Kimer-Jørgensen.

Plan til 90 mio. kroner

En ny helhedsplan for Nyborg Marina omfatter blandt andet opførelsen af nye klubhuse og renovering af to eksisterende klubhuse, en totalrenovering af servicearealet inklusive nye kraner og slæbested, en forskønnelse af promenadeområdet, en ny dækmole ved indsejlingen, en ny gæste-pier ved Havnepladsen og anlæg af en vandhave i jollebassinet.

Endvidere skal der arbejdes videre med realisering af et multibassin, hvilket skal ske med ekstern støtte fra fondsmidler og lign.

Planen ønskes realiseret over en 4 årig periode med en samlet investeringsramme på ca. 90 mio. kr.

Allerede i 2016 blev serviceanlægget, dækmolen, vandhaven og renovering af de to klubhuse sat i gang. I 2017 igangsættes byggeri af nye klubhuse, havnekontor m.m. på baggrund af en ny lokalplan for området, skriver Nyborg Marina.

Nyborg Marina skal udvikles. Foto: Troels Lykke

Per Weiskvist ses her i sin Visione 6, som han købte kort tid før han deltog i Palby Fyn Cup. Foto: Troels Lykke

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET