minbaad.dk
torsdag 19. oktober

Forhåbentlig får sejlerne tid til at nyde de smukke omgivelser under den ellers udfordrende shorthand-sejlads. Foto: Vegvisir Archipelago Race

16 både klar til Vegvisir Race - branchen bakker op

Der er premiere på en ny kapsejladsform, når Vegvisir Archipelago Race på torsdag skydes i gang. - Vi har opbakning fra bådbranchen, siger stævneleder Morten Brandt.

Kapsejlads | 19-06-2017 11:01 | Af  Sara Sulkjær

Der bliver gode sponsorpræmier til deltagerne i Danmarks nye kapsejlads Vegvisir Race, der har start på torsdag kl. 19.00 fra Nykøbing Falster i Guldborgsund Kommune. 

For store dele af den danske bådebranche støtter velvilligt op om sejladsen med mange attraktive præmier til deltagerne. 

– I tilfældig rækkefølge har Palby Marine, Lopolight, North Sails, Slam, Quantum Sails, Columbus Marine og Pantaeinus støttet op med præmie- og eventsponsorater, hvilket vi er stolte over og glade for, fortæller Morten Brandt fra virksomheden Shorthand ecm, der står bag sejladsens koncept.

Næsten garanti for sponsorpræmier

Der er pt. tilmeldt 16 både, så de 32 deltagere burde alle komme hjem med en form for præmie.

– For mig er det endnu et punkt til listen med incitamenter til, hvorfor man bør deltage. En liste, der i forvejen er meget lang og bl.a. tæller fuld forplejning før og efter sejladsen, finisher polo, vejrbriefing, mediedækning, Afterparty Garanti, der sikrer, at alle er i mål til festen lørdag aften, forklarer Morten Brandt i en pressemeddelelse. 

Dertil kommer en helt ny strategisk dimension i sejladsoplevelse, og nu noget der ligner sponsor-præmiegaranti. 

- Tilmeldingen er åben et par dage endnu, og jeg håber, at flere vil erstatte Sankt Hans aftens forkølede båltaler med unikke oplevelse i de smukke farvande, som Guldborgsund Kommune blandt andet byder på, slutter initiativtageren. 

Læs mere om Vegvisir Race her samt tilmeld dig kapsejladsen her.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET