minbaad.dk
tirsdag 17. oktober

Effektivitet, driftssikkerhed og stabilitet, samt kraft og hastighed udgør motorens vigtigste faktorer, og gør den nye DF350A til den ultimative 4-takts påhængsmotor, fortæller Suzuki. PR-foto

Suzuki DF350A spækket med spritny Suzuki teknologi

Suzuki introducerer den nye DF350A 350 HP V6 4-takts påhængsmotor.

Kort Nyt | 19-06-2017 09:42 | Af  Troels Lykke

Fredag 9. juni i Miami, Florida, blev den nyeste Suzuki påhængsmotor introduceret – DF350A. Med en motorkraft på 350HK, er det den største og mest kraftfulde Suzuki model til dato.

Med den nye DF350A, er det første gang at dobbelt kontra-roterende propeller succesfuldt er installeret på en påhængsmotor.

Det fortæller importør Johs Thornam i Albertslund.

Motorens dobbelte propeller har tre store fordele – den kompakte størrelse, den øgede stabilitet og den store trækkraft. 

Endvidere har Suzuki tilføjet et dobbelt brændstofs injektor-system der sikrer en højere ydelse og en bedre anvendelse af motorens brændstof. 

350A har som noget helt nyt et luftindtagssystem der tillader motoren at trække frisk luft ind - frit for både vand og fugt.

Oveni har Suzuki designet et dobbelt vandindtag der øger motorens vandtilstrømning og dermed afgiver en større kølende effekt. 

Masser af hestekræfter og velkendte features

Som alle andre modeller i 4-takts serien er DF350A støjsvag, og motoren indeholder velkendte Suzuki-teknologier herunder Suzuki præcisionskontrol, 2-trins gear reduktion for hurtig acceleration og Lean Burn for brændstofs besparelse. 

Motoren har været tre år undervejs og er en milepæl indenfor teknologi og design. DF350A er udviklet på baggrund af Suzukis ønske om at forsyne markedet med langt mere end bare hestekræfter.   

”Vi har set et stigende behov for brug af påhængsmotorer til alle typer både, der ellers tidligere har været forbeholdt stern drive eller indenbordsmotorer. Tiden er klar til den nye påhængsmotor og DF350A er klar til at møde de udfordringer og behov som mange både står over for, og samtidig levere en ’wowfølelse’ til bådejere der har søgt efter en kraftfuld maskine der kan anvendes på deres større både, " forklarer Yasuharu Osawa, Executive General Manager hos Suzuki.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET