Gå til hoved-indhold
Topfarten Flyer 5 Sunddeck er på 29,5 knob med to mand om bord. PR-fotoTest
Topfarten Flyer 5 Sunddeck er på 29,5 knob med to mand om bord. PR-foto

Test af Flyer 5 Sundeck med bred stævn

Flyer 5 Sundeck har et bredt skrog oppe fremme og et moderne, smallere underandsskrog med AirStep, der suger luft ind under sig og dermed går blødere i bølgerne.

 

Af Troels Lykke |

Båden blev kåret til Powerboat of the Year 2015 og storesøsteren Flyer 6 tog prisen i 2014. Både, der er kendt for at sejle godt og har masser af plads om bord.

Flyer 5 Sundeck leveres med motorer fra 90 til 140 hestekræfter og prisen med motorerne svinger fra 195.495 kroner med den lille motor og op til 210.980 kroner.

Den vi havde på hækken var 115 hestekræfter fra Zuzuki. En helt passende størrelse, hvor tophastigheden var 29,5 knob. Her klarede båden sig fint og landede blødt i de dovne Middelhavs-bølger, men også når vi mødte andres mere stejle hækbølger.

Bådenes udseende snyder, de ser lidt klodsede ud forfra fordi de er er næsten firekantede foroven, men underskroget er spidst fortil og tilstrækkeligt v-formede.

Og netop fordi at fribordet går meget ud over selve skrogbunden fremme, så sprøjtes vandet ud til siden, var det mere behageligt at sejle en cruisingfart på 20,3 knob, her brugte motoren 20,7 liter benzin i timen, hvilket er næsten det halve forbrug i forhold til sejlads med topfart.

Lettere søsterskib

Søsterbåden Flyer Spacedæk, vi også testede på Mallorca, er uden forkahyt og har helt åbent forskib og lettere end Sundeck med kahyt og soldæk, hvor vægten er mere fremme.

Og med samme motortype gik Spacedeck-modellen lige under 33 knob og motoren kaviterede stort set ikke, da hækken er mere trykket ned på Spacedeck-modellen.

De to både er sjove at sejle i med 115 hestekræfter, men deciderede sportslige, vil være en overdrivelse at skrive. Sikre er i stedet en mere præcis betegnelse for dagsejlerne, som kan bruges til både lystfiskeri eller vandskiture.

En decideret tursejlads for to personer en weekend går også lige an. Efter min smag vil 90 hestekræfter også gå an, hvis der kun er to personer om bord.

Luft under skroget

Optrækket med 115 hestkræfter virkede i den grad tilstrækkeligt. Det tog kun lige under seks sekunder før vi var oppe at plane. Flyer 5 har samme skrogbund, som på de størrer Flyer 6 og 7-modeller.

Her trækkes der luft ind fremme under skroget. Beneteaus patenterede system hedder AirStep, og ifølge det franske værft, så skulle luften gøre at skroget går blødere og give mindre friktion i vandet, fordi skroget i et vist omfang svæver på luft, når båden planer.

Jeg må dog indrømme, at jeg ikke kan mærke nogen forskel i forhold til andre både i samme størrelse, men jo større motor man har jo færre omdrejninger kræver en given hastighed og dermed kan man få lyden ned, for de i forvejen støjsvage 4-taktsmotorer fra Zuzuki.

Kampagnepris med 100 hk Mercury EFi

Udstyr: badestige på front, Silvertex Carbon betræk, Ligth grey tonet vindspejl, konverterbar siddegruppe agter med solhynde, hynder på front og i kahyt, LOWRANCE Elite 5"CHIRP multifonctions display GPS, LOWRANCE HDI SENSOR klargøring og montering. Normalpris: 257.573 kr. Nu pris 229.900 kroner

Pladsen er en anelse trang foran rattet, kunne vi mærke, men det går lige.

Bred sag – stor køje

2,34 meter, så bred er den kun 5,17 meter lange båd. Det er noget, der er populært hos alle.

Båden er kun 17 fod lang, men virker mindst to fod størrer. Både Sundeck-modellen, som vi primært testede, og Spacedeck-modellen, har samme løsning agter, hvor der er god siddekomfort på agterbænken.

Samtidig kan agterbænken vippes ud og gøres til en 1,69 meter lang og 1,09 meter dyb solseng.

Det tog os kun et minut at skifte til en solseng. På Flyer 5 Sundeck-modellen har man et mere socialt cockpit tilbage, da de to førersæder let drejes 180 grader, dermed kan 4-5 personer let sidde og nyde en frokost på det lille bord, som man henter frem fra et rum i cockpitbunden.

Førersæderne er vældige komfortable og bløde at sidde i, men foran instrumentbrættet støder ens ben imod, hvilket ikke er helt optimalt, men pladsen er til gengæld større agter til.

Nede i kahytten på Flyer 5 Sundeck finder man en lille, noget mørk kahyt, der dog har en stor bred køje på over to meters længde, på tværs af båden og en dybde på langs af båden på hele 1,8 meter. Et marinetoilet med septiktank kan man også få monteret til lidt over 12.000 kroner ekstra.

Kæmpe solseng

Fremme på fordækket findes der en kæmpe solseng, der er 1,91 meter bred og 1,17 meter dyb. Mens man i Spacedæk-modellen har sæder og kan gå rundt om styrekonsollen, der også har en hel anden type sæde at side på, uden rygstøtte.

På Sundeck-modellen kræver det at man tager sine sko af, når man træder om bord forfra, hvis man vil undgå at sætte mærker på de pæne hynder, man da også kan vælge at tage af, når der ikke er vejr til solbadning.

Begge modeller har relativt høje fribord, der giver ekstra sikkerhed, når der skal sejles med mindre børn.

Bådenes bredde giver også god sidestabilitet. Flyer 5 Spacedeck er den mest praktiske båd, hvis man ønsker at fiske, da den har det store, frie dæk fremme, men er man til meget solbadning og overnatning, så er det Sunddeck-modellen man vælger.

Begge har huller i cockpitkarmen til fiskestænger og begge kan man stå på vandski efter, ligesom der også er mulighed for at tage et ferskvandsbad fra en håndbruser agter.

I det hele taget er der mange fine praktiske løsninger på de to stabile både, der forventes en del af. I hvert fald har Flyer 6-storesøsteren solgt virkelig godt, fortæller den danske importør, Risbjerg, der ligger tæt på Silkeborg.

Beneteau Flyer 5 Sundeck
Længde   5,17 m
Bredde   2,36 m
Vægt    1240 kg
Brændstofkapacitet 135 l.
CE-kategori   C6/D6
Dybdegang (min/max): 0,4 - 0,8
Motorstørrelse       90–140 hk
Pris med 90 hk Zuzuki 195.495 kr.
Pris med 140 hk Suzuki 204.695 kr.
Pris med 115 hk Yamaha 210.980 kr.
Forhandler www.Risbjerg.dk
Værft  Beneteau Yachts, Frankrig

PLUS
God bredde
Sejler godt i bølger
Stor køje og solsenge

MINUS
Mangler plads til benene ved instrumentbræt
Upraktisk at gå om bord pga. soldæk
Mørk kahyt

Smart lille cockpitbord fiskes hurtigt op fra dørken. Foto: Troels Lykke

Båden går godt i bølger. PR-foto

content-loader
content-loader
content-loader