minbaad.dk
lørdag 29. april

Jonas Høgh-Christensen, der her ses på Bahamas i december, har talt om at stille op til VM i Starbåd. Nu kan det faktisk lade sig gøre.

Alle danske Starbåde må nu deltage i VM i Troense

Danmark har nu 15 aktive Starbåde og de kan nu alle sejle VM efter dispensation, fortæller en glad Flemming Sørensen, kaptajn for Danish Star Fleet.

Kapsejlads | 23-03-2017 10:10 | Af  Troels Lykke

Siden "Danish Star Fleet" fik tildelt Verdensmesterskabet for Star både i starten af juli, er der arbejdet målrettet på at få minimeret udtagelseskravene for dansk deltagelse, fortæller Mette Heide, der skaber PR for VM i Starbåd i Troense

Baggrunden er den nærmest eksplosive tilvækst, der er kommet i den danske Star flåde det seneste års tid. Derfor er det overordentlig positivt at "Danish Star Fleet" helt exeptionelt kan byde velkommen til alle danske deltagere. 

Rune Schytt, som er sekretær i “Danish Star Fleet”, deltog i et ISCYRA (International Star Class Yacht Racing Association) møde under Bacardi Cup i Miami her i marts måned.

Her gik det godt. Udover en præsentation af VM forberedelserne i Troense, som i øvrigt blev rigtig godt modtaget, blev der kort og godt stemt om hvorvidt ISCYRA kunne afvige fra de normalt meget strikse regler og helt undtagelsesvis lade alle danske Star både deltage. Dette blev enstemmigt vedtaget ja. Rigtig meget lobbyarbejde blev udslagsgivende til vores fordel. Selve afstemningen tog blot 15 sekunder, lyder det.

Dagens gode nyhed

Flemming Sørensen, kaptajn for “Danish Star Fleet":  

”Det er simpelthen dagens gode nyhed. Vi har jo i Danmark fået det luksusproblem, at rigtig mange gode danske sejlere søger ind i Star båds klassen. For et par år siden var vi blot 3 - 4 aktive både. Nu nærmer vi os 15. Det er helt fantastisk. På det nærmeste har hele toppen af “Dansk OK Jolle Klub" også købt sig hver en Starbåd. Og der trænes på livet løs i Hellerup og på Sydfyn.  I Miami og i tyske sejlerkredse siger rygterne, at Hellerup nok sætter sig på de første 10 pladser til VM”, mener Flemming at kunne berette med et godt glimt i øjet og et skævt smil.

Alle danske Star-sejlere er velkomne

 "Men vi kan altså nu med glæde byde alle danske Star sejlere velkommen i "Danish Star Fleet “ og til VM i Troense i den første uge af juli", udtaler en meget glad Flemming Sørensen!

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET