minbaad.dk
lørdag 29. april

Grunt - rengør fribordet mens du spiser frokost

Du smører på og lader gelé virke 30 minutter og skyller af. Vi testede Grunt Boat Cleaner på en H-båds fribord med positivt resultat. Grunt har vundet test i norske Båtmagasinet.

Udstyr | 26-03-2017 09:25 | Af  Troels Lykke

Hækken på H-båden var sort af striber, men det gjorde den danske importør Claus Iversen noget ved i sidste uge.

Vi mødte ham på Boat Show i Fredericia og han havde genveje til rengøring af gelcoat på motor- og sejlbåde, lovede han.

Vi tog derfor på Aarhus Lystbådehavn og importøren udførte et par stikprøver på min hårdt prøvede H-båd fra 1985. Det var omkring ti grader, da vi testede Grunt Boat Cleaner.

Prøvede på hæk, dæk og fender

Claus Iversen fra Aarhus-firmaet Makawijo smurte med en pensel, bådens hæk ind med Grunt Boat Cleaner. Allerede 15 minutter senere tog han en svamp med vand på og fjernede den gennemsigtige gelé. Det virkede.

For vupti, hækkens glasfiber blev hvid igen. De sorte striber var væk. Det er da løgn tænkte jeg, mig som er uduelig til at klargøre en båd, nu kunne det gøres med en penselstrøg.

Samme øvelse foretog han på mit dæk, hvor det er svært at polere snavs væk. Her blev dækket hvidt og sorte pletter var væk efter 20 minutter.

Claus Iversen lavede samme nummer på en håbløs sort fender, jeg faktisk havde tænkt mig at smide ud, men også den blev fin hvid igen ved hjælp af lidt Grunt og en lille billig multipurpose svamp han havde med.

Spis frokost imens

- Det passer med, at du kan smøre din båd ind i Grunt med en bred pensel, og derefter venter du 30 minutter, eventuelt spiser en frokost, derefter kan du fjerne snavset med en våd svamp. Du behøver ikke vaske båden forinden. Grunt arbejder mens du holder pause og den indeholder ikke noget der skader båden, du kan roligt lade den trække til du har spist færdig, forklarer Claus Iversen.

Grunt Boat Cleaner indeholder ikke Oxalsyre

- Det er arbejdsmiløvenligt, det er en alternativ og mere Gel-coat nænsom kemi, der er i produktet, der i stedet indeholde fosforsyre (der også findes i Cola, red.), forklarer Claus Iversen.

Til fribordet på en 28 fods H-båd går der næsten en hel flaske Grunt Boat Cleaner til 285 kroner, for en liter. 

- Efter båden er renset skal den nu poleres hvis det er nødvendigt, ellers skal den bare have voks. Her anbefaler vi en moderne voks som ikke behøver at "sætte sig" før man igen tørrer af. Så går det noget hurtigere, fortæller Claus Iversen, der kan kontaktes via mobil 5380-9797.  Grunt købes på Abcpleje.dk

 Foto: Troels Lykke

De sorte striber forsvandt fra H-bådens hæk efter brug af Grunt. Foto: Troels Lykke

Grunt Boat Cleaner blev i 2014 testet på norske Båtmagasinet og vandt test, som vi har læst. PR-foto

Før og efter billede. Rusten blev fjernet med Grunt Boat Cleaner. (se video og test) PR-foto

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET