minbaad.dk
onsdag 18. oktober

Midtfyns Modelklub underholder de besøgende med stor succes. Fotos: Malene Wilken

Malene: Boat Show i børnehøjde

Anders Børresen fra Børresen Bådebyggeri viste fitness til 10-årige Marie, der var også Midtfyns Modelklub, prøvedyk og andet på udstilling i Fredericia.

Kort Nyt | 27-02-2017 10:52 | Af  Malene Wilken

10-årige Marie har prøvet lidt af hvert, siden hun som lille blev båret ombord på familiens sejlbåd, en Vindö 40 fra 1973.

Hun har sejlet siden hun var 4 uger gammel, og man kan med lidt god vilje sige, at hun fik søben før hun lærte at gå.

Da hun var 2 år sejlede hun på langfart med sin storebror og deres forældre, Lasse Jarl og Malene Wilken.

Familien brugte lidt over to år på at sejle fra Danmark til Middelhavet retur, og Malene har skrevet to bøger om familiens oplevelser.

I weekenden blev Marie slæbt med på Boat Show, hvor Lasse og Malene holdt foredrag om familiens oplevelser.  

Marie er tidligt blevet udstyret med en god portion tålmodighed. De lange sejladser har gjort noget godt for børnene i den retning.

Men alligevel kan det være sin sag at finde på noget at tage sig til, når man bliver slæbt med på bådudstilling.

Marie bliver sendt på jagt efter de fedeste ting man kan lave på Boatshow, mens mor og far kigger på både, holder foredrag og køber sejlertøj og andre uundværligheder til den kommende sæson.

Ren fitness

Det er ren fitness, smiler Anders Børresen fra Børresen Bådebyggeri, mens han demonstrerer hvordan en Hobie virker.

Det store bassin i hal C danner ligesom sidst vi var på Boatshow rammen om nogle af de mest populære aktiviteter set med den berejste minimatros’ øjne.

Sidst der var bådmesse, padlede begge minimatroserne rundt på hver sit paddle board. I år har Anders en anden sjov nyhed med.

En Hobie, er et board der bliver drevet frem med fodkraft.

”Man kan godt sige, at det er en videreudvikling af Paddle-boarded, ” fortæller Anders, der hurtigt får instrueret Marie i hvordan man manøvrerer.

Nogle børn har været forudseende, og har taget badetøj med. Så smarte har vi ikke været, men vi bliver hurtigt beroliget.

”Der er en enkelt der er røget i vandet, men det er nok mest hvis man vil spille smart og vil lave en hurtig vending man kan få den til at vælte” fortæller Anders.”

Boardet er meget stabilt, og det er ret hyggeligt at sejle rundt med i havnen, når man har fortøjet båden” fortæller han.

”Engang sejlede jeg rundt i Københavns havn, det var en ret stor oplevelse”, fortsætter han inden vi går videre på vores jagt efter flere sjove oplevelser. På vejen taler vi om, om vi mon kan findes plads til et Hobie board hjemme på Æfnitýr.

Ranum efterskole

Vi skal ikke gå langt, før næste udfordring venter. Hos Ranum efterskole kan man vinde et wakeboard. Marie når 137 sekunder på simulatoren, før hun bliver smidt af boardet.

Hun synes det er sjovt, og har flere gode ideer til hvor præmien kan bruges, hvis hun bliver den heldige vinder.

En stor ballon-haj der svæver rundt under loftet, fanger vores opmærksomhed, og der går ikke lang tid før Marie finder sig selv iført våddragt og dykkerbriller.

OceanAdventures tilbyder gratis prøvedyk i det store bassin

”Vandet var lidt koldt, og jeg er nok mere til at være på vandet” fortæller Marie da hun har haft sin debut som dykker. Optimistjolle-simulatoren i hal D bliver i første omgang udskudt til senere, mens sejlet der lokker med teksten ”vind mig” får en vis opmærksomhed.  

Der er meget at se på, og på et tidspunkt stopper Marie op, da hun får øje på et segboard. Jonathan fra Aitwheels har taget ikke mindre end 3 forskellige slags med, og hun får lov til at prøve dem alle tre.

Man kan godt have dem med på båden, uden at være bekymret for holdbarhed og sikkerhed, forsikrer han inden vi går videre.

Overraskende stor succes

Danmarks museum for lystsejlads har haft så stor succes med deres værksted, hvor man kan lave sin egen båd, at de allerede lørdag eftermiddag må melde alt udsolgt.

De to flyttekasser med materialer blev revet væk, så der var ikke flere tilbage da Marie kom forbi. Mellem standene på bådmessen kan man dagen igennem nyde synet af små sejlere, der stolte går rundt med deres både.

De hyggelige fynboer fra museet lover, at de vil gøre hvad de kan, så der er materialer nok til at børnene kan få sat deres egne skuder i søennæste weekend.

Hjemme i Svendborg får de tit besøg af børn fra de lokale SFO’er, og glæder sig til det bliver lidt varmere, så museet igen kan danne rammerne om flere gode oplevelser for voksne og børn.

Hos Midtfyns Modelbåd Klub viser Steffen Marie hvordan man styrer en af de imponerende både, der sejler rundt i bassinet ikke langt fra scenen i hal E.

”Det var lidt svært, men det var meget sjovt at sejle en fjernstyret båd” fortæller Marie efter debuten som ’fjern-skipper’.

Det kan nogle gange være sin sag, at få tiden til gå mens de voksne snakker. Men der er masser at se på og prøve, når man er på bådudstilling. Marie når langt fra det hele, den første dag på Boatshow.

Heldigvis kommer hun igen næste weekend. Hendes forældre skal nemlig holde foredrag igen på søndag kl. 13. Efter foredraget kan du møde dem på Minbaad.dk’s stand.  

God vind Marie & Malene 

Prøvedyk var sjovt.

En Hobie, er et board der bliver drevet frem med fodkraft. ”Man kan godt sige, at det er en videreudvikling af Paddle-boarded, ” fortæller Anders Børresen, der hurtigt får instrueret Marie i hvordan man manøvrerer.

Malene Wilken holder foredrag på Boat Show.

Der er faktisk en del at prøve for børn og barnlige sjæle på Boat Show. Fotos: Malene Wilken

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET