Gå til hoved-indhold
Jesper Radich kan blive en kæmpe gevinst for Oure. Han er kendt for at være meget systematisk, velforberedt og en god formidler. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Jesper Radich kan blive en kæmpe gevinst for Oure. Han er kendt for at være meget systematisk, velforberedt og en god formidler. Foto: Troels Lykke

Tidligere America's Cup-sejler ansat på Oure Sejlads

Den erfarne skipper, Jesper Radich, er netop blevet ansat som sejlsportskonsulent og gæsteunderviser på Skolerne i Oure.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Ansættelsen af Jesper Radich som konsulent og gæsteunderviser er med til at styrke skolernes sejlprofil og bygge et endnu stærkere sejlmiljø op omkring de tre skoler.

Sejlads på Oure

Jesper Radich fra Helsingør forklarer:

- Jeg nyder rigtigt meget at være tilbage på Skolerne i Oure, og deres åbne rammer i denne nye position som coach, mentor og konsulent for Oure Sejlads, fortæller han og fortsætter:

- Jeg ser frem til samarbejdet med en masse ligesindede, på både elev- og lærersiden, hvor vi skal dygtiggøre os og få eksisterende og nye sejlsportsfrø til at spire, fortæller Jesper Radich.

Professionel sejler

Leder af Oure Sejlads, Jesper Henriksen fortæller:

- Vi er meget glade for at få én af Danmarks mest professionelle sejlere, både i nationalt og internationalt regi til Oure. Jesper Radich har også en pædagogisk baggrund, hvor han formår at sætte sig i andres sted og udvikle dem derfra.

- Skolen glæder sig til at nyde godt af den knowhow, som Jesper Radich har inden for internationalt kapsejlads, udtaler Jesper Henriksen.

Udvikling af nylanceret sejlsportslinje

Jesper Radichs første opgave består i at være med til udviklingen af den nylancerede sejlsportslinje på Oure Kostgymnasium.

Allerede i forrige weekend var Jesper Radich i aktion som coach og sparringspartner for Oure Kostgymnasiums hold i sejlsportsligaen. Holdet sejrede suverænt til sejlsportsligaens 3. stævne i Århus.

Kombination af sport og uddannelse

- Det er et fantastisk scoop og en god mulighed for vores unge sejlere på Oure, at vi nu kan give dem en så markant profil at sparre med, siger Johnny Vaaben Johansen, sportsleder og vicerektor på Oure Kostgymnasium.

- Det betyder meget for vores sejlakademi, at vi nu kan supplere vores stærke team af undervisere med en kapacitet som Jesper Radich. Vi har et uddannelses- og udviklingsmiljø, som giver de unge sejlere en fantastisk mulighed for at kombinere deres sport og uddannelse, siger Johnny Vaaben Johansen.

Oure-hold har netop vundet i Norge på en sø i 1050 meters højde. Foto: NKS

content-loader
content-loader
content-loader