minbaad.dk
søndag 19. november

Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck, th. vandt bronze ved årets andet World Cup-stævne, der blev sejlet i sydfranske Hyéres.

Dansk Nacra 17-bronze i fransk World Cup

Nacra-sejlerne Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck sluttede på tredjepladsen ved OL-klassernes World Cup-stævne i Hyéres. Sølv var inde for rækkevidde.

Kapsejlads | 29-04-2017 17:58 | Af  Troels Lykke

Dansk sejlsport hentede lørdag årets første World Cup-medalje.

Det skete, da Nacra-sejlerne Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck vandt bronze ved årets andet World Cup-stævne, der blev sejlet i sydfranske Hyéres.

I det afsluttende Medal Race sluttede danskerne på sjettepladsen, hvilket var nok til at forsvare den tredjeplads, som de havde før finalesejladsen.

Det fortæller Dansk Sejlunion til pressen.

Tilmed var sølvmedaljen inden for rækkevidde, da den franske båd på den samlede andenplads tidligt i Medal Race blev idømt en straf – og måtte snurre rundt – men franskmændene formåede på imponerede vis at sejle sig tilbage og faktisk overhale danskerne før mål.

Nacra-klassen står foran en markant ændring i løbet af de næste to måneder, når en ny foilende udgave af OL-katamaranen bliver lanceret.

Dermed vil begge bådens skrog løfte sig af vandet – og farten vil stige mærkbart i bådene, der i forvejen er de hurtigste på OL-programmet.

Fleischer på 19. plads

Foruden Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck var også en tredje dansk landsholdssejler til start i Frankrig. Surferen Sebastian Fleischer sluttede på 19. pladsen i RS:X-klassen – et resultat, der skal ses i lyset af, at det var Fleischers første start ved et topstævne siden OL i Rio.

Lin fra Aarhus og CP fra Hellerup kæmper her. De sejler for KDY.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET