Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

H-båd sejler 8 knob uden spiler ved Sjællands Odde

126 både sejler Sjælland Rundt bagbord. Se video-rapport fra Jesper Andersen, der har sat sin far Hans til at styre i frisk vind, lige efter Snekkeløb ved Sjællands Odde. Første båd ved Reersø.

Af Troels Lykke |

- Vi har bjærget spiler men logger cirka 8 knob på plat læns. God luft, skriver Jesper Andersen klokken 21.40 torsdag aften til minbaad.dk på H-båden fra Køge, der deltager i Twohand-løb, der startede kl. 14 i dag i Helsingør.

Båden er en af fem H-både, der sejler Sjælland Rundt, tre af dem er twohand og to er singlehand, hvor starten gik kl. 10.00.

I eftermiddags kl. 15.18, skrev Jesper Andersen til os.

- Starten gik fint. Hornbæk passeret og Spiler nu. 7-8 knob vind 4-5 Ø. 2-3 knobs medstrøm. God temperatur. Feltet samlet og ingen regn.

Følg bådene på TracTrac her - båden Spindrift fører, er snart ud for Reersø i Storebælt. Den sejler 5,7 knob.

Storebæltsbro kl. 6

Seneste nyt fra Jesper og Hans Andersen lyder på at passerede Storebæltsbroen kl. 06.00 lørdag morgen.

- Vi sejler med spiler i nordlig vind med 4 m/sek. - sejler fem knob, skriver Jesper Andersen.

Udgik fredag aften - ingen vind

- Vi udgår. Har ligget for anker i fire timer. Vi er kolde efter regn. Sejler ind til Kalvehave og sover, skriver Jesper Andersen kl. 20.26 fredag aften.

Sådan gik starterne torsdag

1. start kl. 10.00 - 5 Singlehand sejlere gennem Bøgestrømmen

2. start kl. 10.10 - 7 Singlehand sejlere gennem Grønsund

3. start kl. 14.00 - 10 Twohand sejlere gennem Bøgestrømmen

4. start kl. 14.10 - 3 Twohand sejlere gennem Grønsund

5. start kl. 15.00 - 24 Racing både gennem Bøgestrømmen

6. start kl. 15.30 - 22 Cruising både gennem Bøgestrømmen

7. start kl. 16.00 - 34 Racing både gennem Grønsund

8. start kl. 16.30 - 23 Cruising både gennem Grønsund

Hans Andersen fra Hvidovre styrer her sin søns H-båd fra 1967 kl 15 i dag. Foto og video: Jesper Andersen

Sådan så det ud klokken 15 i dag. Foto: Jesper Andersen

content-loader
content-loader
content-loader