Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Jens Quorning har et stort marked i Hamborg. Her ses han under Palby Fyn Cup i år. Foto: Troels Lykke

Værftsejer Quorning uenig med Danboat-formand om Hanseboot

- Jeg er ikke enig med Jan Hansen i hans syn på, at Hamborgmessen lukker, vi beklager det meget, da vi har et stærkt kundegrundlag i det nordtyske, siger Jens Quorning fra Qourning Boats.

Af Troels Lykke |

Flere forhandlere og værftsejere reagerer nu på Danboat-formandens udmelding i går på minbaad.dk, hvor det bl.a. lød fra søsportens brancheforening Danboat, Jan Hansen: 

- Den (udstilling, red.) har været værdiløs de sidste år. Det har mere undret mig, at det har taget så lang tid, før den lukkede. At have en udstilling, der konstant står i bakgear holder ikke. Når det er sagt, har jeg stor respekt for, at de selv siger stop, sagde Jan Hansen 

Det er færreste, der ærgrer sig over lukningen, mener formanden videre: 

- Det er ganske få (udstillere, red.), der begræder det. Langt flere glæder sig i stedet over, at man ikke behøver at tage til Hamborg længere. Det har ikke betydning for branchen, men det er selvfølgelig ærgerligt, forklarede han.

Men det synspunkt bakker Jens Quorning fra Quorning Boats i Skærbæk ikke op om.

Quorning: Tyskerne køber altså stadig både

- Jeg må sige, at jeg ikke er enig med Jan Hansen i hans syn på, at Hamborgmessen lukker. Vi beklager det meget, da vi har et meget stærkt kundegrundlag i det nordtyske, og Hamborg ligger super i sæsonen og gør, at vi kan få gang i ordreindgangen og produktionen hen over vinteren.

Jens Quorning forklarer videre til minbaad.dk:

 - Düsseldorf-messen er klart nummer 1 , men ligger lidt senere, og vi bådværfter kan ikke nå at bygge alle ordre kun i foråret, så fra vores side er vi kede af, at Hamborg desværre lukker og slukker efter alle disse mange år, men det er korrekt, at messen var blevet meget mindre og meget udfordret, og var kommet ind i denne onde spiral af færre udstillere og færre besøgende, som var et problem her de senere år, MEN derfor køber tyskerne altså alligevel mange både. 

Henrik Reese, forhandler af Marex, Dehler, Targa og Hanse, supplerer op lørdag med denne kommentar og støtter Quornings udmelding.

- Formanden for vores brancheforening burde skamme sig med han udlægning om Hanseboots lukning i 2018. det er ikke alle hans medlemmers mening har udtaler sig for, siger Reese.

content-loader
content-loader
content-loader