minbaad.dk
tirsdag 19. september

Flemming Djernæs fra Sønderborg ses her til venstre. På fotos ses gasterne Kim Løndal, Ervin Berholt, mens Quantum-sejlmager René Villefrance ikke er på foto. Foto: Helle Mathiesen

DM i J/80: 4. gang var lykkens gang for Flemming Djernæs

Sønderjyske Djernæs med Kim Løndal, Ervin Berholt og René Villefrance tog sejr. Djernæs har været i top 3 til DM tre gange, men nu kom J/80-sejr i hus med bl.a. syv 1. pladser ud for Svanemøllehavnen.

Kapsejlads | 30-08-2017 08:48 | Af  Troels Lykke

Stævnet, der blev holdt af Københavns Amatør Sejlklub med 15 J/80ere, startede ud lørdag med en vejrmelding, der meldte om meget lidt vind om formiddagen og en vinddrejning og opfriskning op ad eftermiddagen.

Det fortæller nummer syv i stævnet, Claus Rindom fra Vedbæk, i denne artikel.

Der blev derfor en del ventetid, inden første sejlads kunne sættes i gang. Efter de første både var kommet i mål, forsvandt vinden, og der blev et opsamlingsheat på selve målstregen.

Dette resulterede i en del høj-ytte tilkendegivelser, men det lykkedes dog at få alle i mål. Efter en del venten kom vinden endelig igennem, men da flere store byge-skyer kom ned over banen og resulterede i meget skiftende vind i både styrke og retning, blev igangsætningen af de efterfølgende sejladser også forsinket.

Sejlede til kl. 18.30

Da vejmeldingen for søndag lovede om endnu mindre vind, blev der kørt på med sejladser til sent lørdag kl. ca 18.30, hvor man nåede afvikling af hele 6 sejladser. Det var derfor en flok trætte sejlere, der kom ind til den udvidede mole-øl incl grillpølser og Skipper-lakridspiber.

Søndag startede ud med en smule vind – så meget bedre end først forventet. Op ad dagen friskede vinden op, men blev meget springende, så det var svært at få lagt en fair bane.

En enkelt sejlads måtte sågar opgives efter blot 5 minutter, da vinden var drejet. Det lykkedes dog at få afviklet 4 sejladser i alt fra 2 m/sek til omkring 10 m/sek.

Suveræn serie med syv førstepladser

Quantum Sails-forhandler Flemming Djærnæs med gasterne Kim Løndal, Ervin Berholt og René Villefrance fra Sønderborg Yachtclub skulle kun bruge lørdagens første sejlads til at tjekke farvandet ud. Her sluttede de som nummer 2.

De efterfølgende 7 sejladser leverede de udelukkende førstepladser. I næstsidste sejlads med springende vind måtte de dog indkassere en 3. plads.

De tog derfor ind inden sidste sejlads for at få rigget båden af og gjort klar til at køre hjem til Sønderborg, inden de velfortjent kunne modtage de nye DS DM Plaketter og J/80-klubbens vandrepokal. En suveræn serie, som gav 9 netto point efter 10 sejladser incl 2 fratrækkere.

De efterfølgende placeringer lå tæt, med kun 5 point forskel mellem nr. 2, som blev Lars Solberg Wollesen fra Sejlforeningen Vikingen, og nr. 4, Thomas Taatø fra Nivå. Her havde en tysker Moritz Bruns sneget sig ind på 3. pladsen, viser resultatlisten

Flotte præmier 

Under præmieuddelingen blev der også trukket lod om fine præmier fra Ryding Maritime, som blev vundet af Geert Nordahl Andersen fra Kalundborg, samt et gavekort fra North Sails på god hjælp til anskaffelse af en ny genakker, som blev vundet af Lars Dybro Frederiksen fra Sejlklubben Sundet.

Se fotos fra sejladsen af Per Heegaard

Medaljetagerne ses her i København. 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET