minbaad.dk
tirsdag 19. september

DM er 3. og sidste ranglistestævne for Laser klassen i 2017. PR-foto

KDY vært ved DM for laser - OL bronzevinder deltager

40 Laser-sejlere mødes 2. - 3. september i Rungsted. OL bronzevinder Anne-Marie Rindom blandt deltagere.

Kapsejlads | 30-08-2017 07:49 | Af  Maria Ravn Jürgensen

Den kommende weekend, 2. - 3. september er Kongelig Dansk Yachtklub vært ved DM for Laser-jollen. Stævnet er samtidig det 3. og sidste ranglistestævne for klassen i 2017.

Sejleraktivitet på havnen

Lørdag og søndag vil der være fyldt med sejleraktivitet på Rungsted havn, samt i farvandet uden for havnen.

Det fortæller Jane Walsøe fra Kongelig Dansk Yachtklub.

I den Olympiske Standard klasse mødes over 40 Laser sejlere, for at kæmpe om Dansk Idrætsforbunds officielle mesterskab.

Pigerne i den også Olympiske klasse, Laser Radial, kæmper om Dansk Sejlunion klassemesterskab. Her vil bl.a. olympisk bronzevinder Anne-Marie Rindom være blandt deltagerne.

KDY har endnu engang cementeret deres deltagelse i Olympisk Kraftcenter Øst, som også bakkes op af Team Hørsholm, ved at have begge de to olympiske klasser på vandet.

Lørdag går første start kl. 11, og søndag kl. 10.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET