minbaad.dk
mandag 21. august

Foto: Sail Spotting

ORC-EM var med danske medaljer og enkelte skuffelser

Swan 45 Tarok med Bert vandt sølv i A-Class og guld i Corinthian-division. Sten Mohr vandt i Class B på finsk X41. Chris Nørgaard fra fynsk Landmark 43 fortæller fra Gdansk i Polen.

Kapsejlads | 30-07-2017 05:07 | Af  Troels Lykke

ORC EM blev afsluttet lørdag aften, efter en sejladsdag i høj sol og med let springende vind.

Det fortæller Chris Nørgaard, rorsmand på Landmark 43 fra Kerteminde.

Stævnet har samlet set været godt arrangeret og de polske værter har slidt for, at arrangementet fungerede perfekt på både land og på vandet. 

Hertil er der produceret et utal af lækre billeder og film, som kan ses på stævnets hjemmeside og facebook-side.

For at starte med det sure

For at starte med det sure, så blev det aldrig vores stævne på Landmark 43eren. Vi var simpelthen ikke skarpe nok, starterne var ikke gode og vi manglede den sidste fart.

Vi ville egentlig gerne sende skylden i retning af vindspring, dårligt grej og et ORC-mål der var unaturligt højt.

Men det var nok de 12 om bord der var skyld i, at det ikke gik som forventet og at vi derfor endte på en samlet 9. plads ud af de 12 deltagere i Class A.

Vi ved båden kan meget mere, så det kræver flere timer på vandet. 

Dansk Swan 45 peakede

Niveauet var højt i toppen af vores klasse og små fejl straffes hurtigt og effektivt.

De gode nyheder er der til gengæld en hel stribe af. Swan 45SD Tarok med Erik Berth vandt meget fortjent sølv i A-Class og guld i Corinthian-divisionen (både uden professionelle sejlere ombord).

Sirena med Peter Buhl sluttede på en samlet 6. plads og vandt ligeledes guld i amatør-klassen. 

Hertil vandt Danmark bronze i nationskonkurrencen kun slået af Estland og Tyskland.

Stony med Steen Toftebjerg sluttede på en tilfredsstillende 10. plads i Class B og Happy Hour med Steen Christensen endte på en flot 6. plads i Class C.

Taktiker Mohr vandt i X41

Her til kan det nævnes, at KDYeren, prof-sejler Sten Mohr var ombord på den finske X41 Xini Freedom der vandt guld i Class B og Jesper Radich var med på den tyske Soto40 der vandt bronze i Class A.

Så alt i alt et godkendt stævne set med danske øjne. Hjemtransporten starter i morgen og så melder dagligdagen sig igen med hastige skridt, fortæller Chris Nørgaard.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET