minbaad.dk
tirsdag 12. december

De danske sejlere er for første gang på hjemmebane, når VM 2018 afholdes i Aarhus. Foto: Arkivfoto

Aarhus rykker - under 500 dage til VM

Om præcis 490 døgn skydes VM i Aarhus i gang. Jyllands hovedstad vil dog mere, hvilket VOR-mærkerunding vidner om.

Kapsejlads | 30-03-2017 10:31 | Af  Sara Sulkjær

Et verdensmesterskab ville for mange nok være en stor mundfuld. Det er dog ikke tilfældet i Aarhus, hvor man i sidste uge kunne annoncere, at Volvo Ocean Race-feltet i 2018 runder mærke ud for Dokk1. 

400.000 til VM 

Det sker blot få uger inden sejlere fra hele verden mødes i Aarhus til VM. Her forventer man 400.000 gæster på kajen i dagene fra 30. juli til 12. august 2018. 

På vandet kan de mange besøgende se samtlige OL-klasser kæmpe om titlen som verdens bedste, når sejlere fra over 100 nationer finder vej til Aarhus. 

Om blot fem måneder løber testeventen 'Aarhus Sailing Week' samtidig af stablen, mens de første besætninger til sommer ligeledes lægger vejen forbi til træning forud for VM. 

Sejlsportscenteret tager fart

Også på spidsen af Aarhus Ø begynder Aarhus Internationale Sejlsportscenter at tage fart. Her er fundamenterne færdigstøbt, der er ved at blive lagt terrændæk, mens søjler og vægelementer er ved at blive rejst.

Sejlsportscentret skal i fremtiden være et centralt omdrejningspunkt for sejlsporten i Aarhusbugten og udgøre en flot ramme for VM i Aarhus i 2018, skriver Sailing Aarhus til pressen. 

Med sejlsportscentret bindes vand og by langt tættere sammen, og håbet er, at den vil løfte dansk ungdoms-, talent- og elitesport og desuden synliggøre sejlsportens mange kvaliteter over for nye brugergrupper, ikke mindst inden for børne- og ungeområdet. 

Læs mere om VM her

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET