minbaad.dk
søndag 21. januar

Der er langt fra Panama til Australien, måtte langturssejler sande. Billedet her er dog fra de hjemligere og noget køligere himmelstrøg. Foto: Troels Lykke

Australier røg ud af kurs på Stillehavet

I stedet for Australien endte langturssejleren nær Hawaii, hvor han, efter 100 dage, blev spottet og hjulpet i land. Han havde ingen motor og dårlige sejl ombord.

Kort Nyt | 05-01-2018 10:09 | Af  Sara Sulkjær

Da en 62-årig australier stævnede ud fra Panama i sin selvbyggede 30 fod lange sejlbåd med kurs mod hjemlandet, havde han næppe nogen anelse om, at han 100 dage senere ville blive reddet nær Hawaii. 

Ikke desto mindre blev det tilfældet. Søndag eftermiddag blev manden fundet af en passagerbåd seks kilometer fra Hawaiis kyst.

En desorienteret sejler

Ifølge den amerikanske kystvagt var det en noget desorienteret mand, der blev bragt  land efter de mange dage til søs. 

- At være desorienteret på havet i et fartøj uden kommunikationsudstyr ombord kan være dødeligt, hvis det ikke bliver håndteret hurtigt, forklarer underofficer Jacob Schlereth fra den amerikanske kystvagt på Maui.

Uden motor og med dårlige sejl var australieren ført mod den populære ferieø i Stillehavet, ligesom han var sejlet afsted uden funktionsdygtigt kommunikationsudstyr. Præcis som det tilfældet for en polsk solosejler, der i slutningen af december blev reddet i land af den franske kystvagt. 

Kilde: The Guardian og TV 2

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET