minbaad.dk
søndag 21. januar

Vi holder øje med de andre både, og det kan være en klar fordel. Jeg skar f.eks. trosserne på fire både under stormen i november, siger sejleren. Foto: Troels Lykke

Motorbåds-sejler i Hou: Bliv fastligger og få venskaber

Det er noget særligt at mødes i vintermørket med andre sejlere, mener Torben Skovbo fra Hou Lystbådehavn. Han forstår ikke de havne, der takker nej til fastliggerne.

Havne | 09-01-2018 12:56 | Af  Sara Sulkjær

Torben Skovbo, ejer af en 44-fods Astor-motorbåd, kan om få måneder fejre ét års jubilæum.

Til marts har læreren nemlig rundet 365 dage med adresse på Hou Lystbådehavn. En adresse, som han deler med tre-fire andre sejlere, der nu også er blevet værdifulde venner for Skovbo:

- Os, der bor her hele året, har et helt specielt form for venskab. Vi holder øje med hinanden, og vi hygger os i mørket. Så, jo, man har et mere frit liv, når man bor på en båd, fortæller sejleren til Horsens Folkeblad. 

Se foto af Torbens båd her

Flere havne siger nej 

Men det er langt fra alle havne, der vil have sejlere som Torben Skovbo boende på havnen året rundt. Har man drømme om at sælge hus eller lejlighed og flytte i båden permanent, kan det derfor være en god idé at skrive sig op hurtigst muligt.

Flere steder er ventelisten lang, og det kan derfor tage flere år, inden en havneplads til helårsbeboelse står klar. Til stor undren for fastliggeren Skovbo: 

- Vi holder øje med de andre både, og det kan være en klar fordel. Jeg skar f.eks. trosserne på fire både under stormen i november. Hvis jeg ikke havde gjort det, var de sunket på grund at det ekstreme højvande, forklarer han.

Kilde: Horsens Folkeblad

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET