minbaad.dk
lørdag 24. februar

Under forårsstormen Carl i 2014 stødte den gamle slæbebåd Idun på grund, og har lagt der lige siden. Foto: TV2LORRY.

2,8 millioner kroner afsat til at fjerne skibsvrag

Staten har sat 2,8 millioner kroner af til fjernelse af skibsvrag langs de danske kyster. En af hovedårsagerne er skibsvraget Idun som siden 2014 har ligget ud for Amager Strandpark.

Kort Nyt | 12-02-2018 17:47 | Af  Maria Ravn Jürgensen

Et bredt flertal i Folketinget bestående af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF og de Konservative har besluttet at afsætte 2,8 millioner kroner i en pulje til at fjerne skibsvrag nær de danske kyster, det skriver TV2LORRY.

Langt forløb

Siden 2014 har skibet Idun ligget som skibsvrag ved Amager Strandpark, til stor gene for de mange besøgende, men ingen har ville tage det endelige ansvar for at få det fjerne. Idun er en af hovedårsagerne til den nyoprettede pulje, der er en del af i alt syv nye natur- og kystprojekter fra Miljøministeriet.

Ida Auken, miljøordfører for Radikale Venstre, udtaler til TV2LORRY:

- Jeg tror ikke, at sager som den her kommer videre, når ingen vil tage ansvar, og der ikke har været nogle statslige midler til at få et skibsvrag som Idun fjernet. Så nu har vi sat nogle penge af til at få ryddet op, siger Ida Auken.

Håbløs sag

- Denne her pulje kan jo gøre, at de her håbløse sager som skibsvraget Idun ved Amager Strandpark alligevel kan ende med, at vragene bliver fjernet. Det kan ikke passe, at det er borgerne i de berørte områder, der skal betale prisen for, at ingen har ville tage ansvaret, siger Mette Abildgaard, miljøordfører for de Konservative.

At få fjernet skibsvraget Idun kræver at Københavns Kommune søger om penge til at få det fjernet.

- Jeg har tidligere haft sagen taget op med Miljøministeriet, men nu har vi endelig fået lavet den her pulje, som jeg meget håber, at Københavns Kommune vil søge, siger Ida Auken.

Kilde: TV2LORRY.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

BLOG

Af Troels Lykke

Få nyheder og deltag i konkurrencer


Besøg os på facebook




MORTEN LORENZEN TAGER ORDET