Gå til hoved-indhold
Sådan kommer hybridfærgen til at se ud. Foto: PR-fotoStore både
Sådan kommer hybridfærgen til at se ud. Foto: PR-foto

Ny Ærøfærge skal bygges af Hvide Sande Shipyard

I 2019 kan 200 passagerer sejle mellem Marstal og Rudkøbing. Hvide Sande Shipyard skal bygge hybridfærgen.

Af Sara Sulkjær |

200 passagerer og 30 biler skal i fremtiden kunne være ombord på ÆrøXpressen, der skal skal transportere gæster og fastboere mellem Rudkøbing på Langeland og Marstal på Ærø. 

Det er det vestjyske Hvide Sande Shipyard, der har fået til opgave at bygge skibet, der forventes at stå klar i forsommeren 2019.

Endnu er det blot en hensigtserklæring, der er indgået mellem de to parter, men det forventes, at erkæringen hurtigst muligt vil skifte karakter til en bindende kontrakt. 

ÆrøXpressen fortsætter

Det er i høj grad de lokale øboere, der har lagt sig i selen for at realisere hybridfærgen. Et aktieprojekt, hvorigennem der i alt er tegnet og indbetalt aktier for lidt over syv millioner, er blandt initiativerne, der skal sikre den kommende aftale med vestjyderne. 

Også flere andre aktører, der ligeledes spiller en afgørende rolle i forbindelse med færgedriften, skal der indgås aftaler med: 

- ÆrøXpressen fortsætter nu samarbejdet med de to berørte kommuner omkring etablering/tilpasning af færgelejer, og arbejder hen imod en endelig aftale med driftsselskabet og andre relevante samarbejdspartnere, skriver færgeselskabet selv i en pressemeddelse. 

Bidrag på 40 millioner

Tilbage i november fik ÆrøXpressen, der står bag den kommende færge, et tilsagn fra Danmarks Grønne Investeringsfong og Ringkjøbing Landbobank om et bidrag til en hybridfærge på samlet 40 millioner kroner. 

Et stort beløb, der er med til at sikre den kommende færgeovergang, der blot vil tage 40 minutter:

- Færgens berettigelse ligger i det faktum, at de nuværende færger til Ærø har svære kapacitetsproblemer, samt at overførselstal for både biler og passagerer er steget kraftigt efter indførelse af det såkaldte ”Landevejsprincip”, som har betydet stærkt nedsatte billetpriser på alle danske øfærger, forklarer Søren Vestergaard fra ÆrøXpressen. 

Se flere tegninger af færgen her

content-loader
content-loader
content-loader