Gå til hoved-indhold
I alt 220 sejlere fordelt på 110 både sætter i juni kurs mod Samsø. Foto: Pantaenius/Niels KjeldsenKapsejlads
I alt 220 sejlere fordelt på 110 både sætter i juni kurs mod Samsø. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

AFI 2Star udsolgt på én time: Sejlernes feedback er afgørende

Om fire uger skydes AFI 2Star i gang med de maksimale 110 både på startlinjen. En sejlads, der løbende forbedres efter sejlernes ønsker, fortæller stævneleder, Kenneth Meier-Andersen.

Af Sara Sulkjær |

I 2016 blev 90 startnumre øget til 110 - og doublehand-sejladsen AFI 2Star blev udsolgt. Blot én uge tog det året efter at sælge samtlige startnumre til sejladsen.

I 2018 skulle sejlerne være endnu hurtigere. Efter 60 minutter var de 110 pladser revet væk: 

- Det er hele konceptet omkring AFI 2Star, hvor vi sætter sejlerne i centrum og lytter til deres feedback. Selvom vi holder samme koncept fra år til år, laver vi også små forbedringer baseret på deres tilbagemeldinger, forklarer stævneleder Kenneth Meier-Andersen om successen. 

Det sociale i centrum

Tilsyneladende er det et koncept, der holder. Sejlerne er trofaste og sætter kurs mod Aarhus Sejlklub, der står bag sejladsen, år efter år. 

Her lokker en grill- og salatbuffet samt social hygge på land allerede fredag aften sejlerne til Jyllands hovedstad. En hygge, der følger i kølvandet på sejladsen hele vejen til Samsø og hjem: 

- Vigtigst er det sociale setup, som dels uformelt starter fredag aften, topper lørdag aften med en 3-retters festmiddag i Ballen på Samsø og igen afsluttes søndag eftermiddag i Aarhus Sejlklub, skriver Kenneth Meier-Andersen i en mail til minbaad.dk. 

Marinehjemmeværnet er med 

Med i alt to distancesejladser, der indgår i 2Star Mesterskabsserien, følger selve kapsejladsen trop. Der er derfor ingen tvivl om, at der, når grillmaden er sunket, trimmes og navigeres efter bedste evne på vejen mod Samsø. 

Koncentreret kapsejlads, der sikkerhedsmæssigt assisteres af Marinehjemmeværnets Aarhus-flotille, som står klar med en hjælpende hånd til tomands-besætningerne. 

Som bekendt er der ikke længere muligt at sikre sig en plads i dette års AFI 2Star, der sejles den 9.-10. juni. 

content-loader
content-loader
content-loader